Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Morten Grove Frandsen

countertenor
1987
© Emilia Therese Photography

Morten Grove Frandsen afsluttede sine studier på operaakademiet ved sangprofessor Kirsten Buhl Møller i sommeren 2016. Morten har gennem sin studietid modtaget legater og stipendier fra Den Böhmske fond, Anne Marie Mortensens mindelegat og Léonie Sonning musikfonds stipendiat. Morten blev i 2015 udnævnt til årets unge operatalent ved Copenhagen Operafestival.

I 2016 vandt han en Reumert talent pris for sin medvirken i operaen "Leaves". Morten sang i 2013 Super-Egon i John Frandsens opera "Egoland" på Aarhus sommeropera. I sommeren 2014 sang han Ruggiero i Riga Barokfestivals opsætning af Vivaldis "Orlando Furioso". I foråret 2015 sang han Dr. Rank i John Frandsens opera "Et Dukkehjem" på Republique i København og i sommeren 2015 uropførte han den moderne opera "Leaves" af Karsten Fundal og Efterklang på Copenhagen operafestival.

Morten Grove Frandsen har gennem sin studietid på akademiet sunget roller som: Nerone i "Poppeas kroning", Baba the Turk i "Rakes Progress", the boy i "Written on skin", Oberon i "A Midsummer Night's Dream" Orlofski i "Flagermusen" og Orlando i "Orlando". Morten er en flittig lied- og koncertsanger i København og omegn.

  • Louise Alenius

    ILT

  • John Frandsen

    Songs