Moderen, op. 41 – et eventyrspil i en prolog og syv billeder

Moderen – et eventyrspil i en prolog og syv billeder 

af Jens Cornelius

En af Carl Nielsens mest populære kompositioner, det idylliske fløjtestykke Tågen letter, stammer fra skuespillet Moderen. Men hvad Moderen egentlig er for noget, er ikke så velkendt, bl.a. fordi det samlede partitur til stykket først udkom på tryk i 2007 og aldrig har været indspillet komplet. Denne indspilning placerer for første gang musikken i den rette sammenhæng og giver derfor også et nyt billede af Carl Nielsen som teaterkomponist.

Den historiske baggrund er nok nødvendig at have på plads. Fra middelalderen og indtil 1864 inkluderede den danske stat også de sydlige hertugdømmer Slesvig og Holsten med en blandet tysk/dansk befolkning. Situationen blev kompliceret af, at rollen som hertug blev udfyldt af den samme regent, der var konge af Danmark. I midten af 1800-tallet forsøgte nationalliberale danske kræfter at gøre Slesvig til en del af selve Kongeriget Danmark, hvorimod de tysksindede i hertugdømmerne ønskede at løsrive Slesvig og Holsten helt fra unionen. Striden førte til de to slesvigske krige i 1848-50 og i 1864, hvor den danske hær til sidst led et fatalt nederlag. Slesvig og Holsten overgik til Preussen, og Danmark mistede dermed ikke kun de historiske og velhavende områder, men også 40% af rigets befolkning.

Danmark var mindre, end det nogensinde havde været, og blev tvunget til at omdefinere sig selv. Nu blev sproget afgørende for den nationale definition, og også Danmarks natur og kulturminder blev gransket som symboler. De dansksindede syd for den nye grænse oplevede derimod mange forbud mod deres nationale identitet, og 6.000 danskere mistede livet under 1. Verdenskrig i påtvungen krigstjeneste for Tyskland. Efter Tysklands nederlag i verdenskrigen ændrede situationen sig, og i 1920 blev der afholdt en folkeafstemning blandt indbyggerne i Slesvig og Holsten for at afgøre, hvor grænsen skulle trækkes. Afgørelsen var klar og i overensstemmelse med befolkningssammensætningen: Den nordligste del, Nordslesvig, i Danmark kaldet Sønderjylland, blev efter 56 år atter dansk. Sydslesvig og Holsten med en overvejende tysk befolkning blev tysk. Folket havde talt – og demokratisk valgt den grænse, der stadig gælder i dag.

Danmarks genforening med Sønderjylland var en af de vigtigste begivenheder i Danmark i det 20. århundrede og blev naturligvis fejret på enhver tænkelig måde. På Det Kongelige Teater bestemte man sig for at lave en festforestilling. De bedste kræfter skulle stå for skuespillet: Den stilfulde digter Helge Rode (1870-1937) skrev teksten, og Carl Nielsen, der havde etableret sig som Danmarks førende komponist, skulle skrive musikken.

Nielsen tøvede længe og mente, at det ville være bedre at ledsage teaterstykket med kendte melodier og fædrelandssange. “Et Potpourri over danske Sange vil være det der skal til, saavidt jeg kan se, og det har jeg desværre saa lidt Evne og heller ingen Lyst til,” meddelte han teatret. Til sidst sagde han dog ja på betingelse af, at han fik et højt honorar og slap for at deltage i prøvearbejdet, så han kunne tage på sine planlagte rejser til Paris og London. Han ville også gerne bruge tid på et helt andet værk, han netop var begyndt på, nemlig sin 5. Symfoni. Men typisk for Carl Nielsen endte han alligevel med at blive grebet af opgaven med Moderen, da først han havde taget fat, og han skrev til teatret: “Det er et smukt Stykke og interesserer mig at være med til.”

Carl Nielsen havde tidligere komponeret musik til både teaterstykker og lejlighedsværker med historiske emner, og han havde også før sat tekster af den jævnaldrende Helge Rode i musik – til digterens store begejstring. Og ikke mindst havde han de foregående 10-15 år udviklet en ny form for enkle, strofiske sange, der kunne synges af enhver og gerne i fællesskab. I Moderen forenes disse spor: Den nationale interesse, den folkelige sang og samarbejdet med Det Kongelige Teater, hvor Nielsen selv var begyndt karrieren som violinist og senere blev kapelmester.

Som ledemotiv i Moderen står afslutningssangen Som en rejselysten flåde, Rodes brillante digt om Danmarks geografi, natur og sprog, der med sin højtsvungne poetiske stil og Nielsens majestætiske melodi kunne være en glimrende nationalsang for det nye, genforenede Danmark. Melodien bruges også i forspillet til 7. billede og i parafraseret form i sangen Søndret folk er vokset sammen.

Pudsigt nok vendte Carl Nielsen selv tilbage til modargumentet om at bruge gammelkendte sange i stykket. Man hører man bl.a. den danske nationalsang Der er et yndigt land (komponeret af H.E. Krøyer i 1835 og af Nielsen gengivet med den oprindelige harmonisering) og folkevisen Roselil og hendes moder. Dertil kommer en kuriøs brug af nationalmelodierne fra de allierede lande, der med deres angreb på Tyskland afgjorde Sønderjyllands skæbne. Nielsen supplerede med nye melodier i folkelig stil, og nogle af dem blev så populære, at de gled over i det danske repertoire af fællessange, bl.a. Som en rejselysten flåde og Min pige er så lys som rav, hele skuespillets helligste stund.

Premieren på forestillingen blev udskudt flere gange, da Carl Nielsen var havnet i tidsnød, og dele af musikken måtte instrumenteres af komponisten Emil Reesen (Vildt går storm mod sorte vande, Som en rejselysten flåde, Ekkosang og forspillet til Syvende billede). Om det også var tidsnød, der førte til, at Nielsen genbrugte sit tonedigt Saga-drøm fra 1908 er ikke til at vide, men stykket fungerer glimrende som introduktion til eventyrstemningen.

Først 30. januar 1921 blev forestillingen præsenteret på Det Kongelige Teater. Som festspil i en ganske særlig anledning blev Moderen en succes, og det skyldtes især Carl Nielsens musik, der blev rost og fremhævet som det mest særlige. En af anmelderne ramte Carl Nielsens bidrag på kornet: “I Form og Indhold genfinder vi her hans bedste, mest karakterbestemte Egenskaber som Komponist, denne for ham saa ejendommelige og indtagende Blanding af det rent umiddelbart folkelige og det stærkt kunstnerisk koncentrerede, den friske Ligetilhed paa det jævne paa den ene Side og lige ved Siden af dette den kontrapunktiske Dialekt i det spillende Liv.”

Stykket blev opført en hel del gange i København og Odense det år, men har ikke haft et videre liv som skuespil – og det var næppe heller meningen. Men dele af musikken har bestemt levet videre i de forløbne 100 år, og “Tågen letter” er nærmest blevet Carl Nielsens kendingsmelodi. Det er et perleeksempel på hans karakteristiske svingen mellem dur og mol, dels inspireret af folkemusik, dels et udtryk for tonal åbenhed og en omskiftelighed, der også i denne sammenhæng er helt på sin plads.

Nogle år senere begyndte sange og musikstykker fra forestillingen at brede sig ud i det danske musikliv. Flere af sangene blev trykt i sangbøger til fællessang. Carl Nielsen dirigerede selv uddrag fra Moderen ved en koncert i Sverige 1928, og på den eneste lydoptagelse, der findes med ham, spiller han på klaver Som en rejselysten flåde”. Hans oprindelige afvisning af festforestillingen Moderen endte med at føre til musik, der lå ham meget nær.

Handlingen

Helge Rode gav Moderen undertitlen “Et Eventyrspil i en Prolog og syv Billeder.” Forestillingen begynder med en festmarch Marsch, inden prologen sætter rammefortællingen for Moderen. Den foregår i en dansk skolestue, hvor en gammel lærer underviser sine elever i Danmarks geografi. Læreren er i så godt humør, at han afbryder undervisningen for at fortælle et eventyr om en moder, der mister sin søn – men får ham igen. Moderen er naturligvis Mor Danmark, symbolet på landet.

Derfra skifter stykket til den symbolske eventyrfortælling i syv billeder.

Første billede

Saga-drøm. En tåge er faldet over en del af landet, så Kongen dårligt kan ane, hvordan der ser ud. Kongens skjald advarer om, at tågen kun er et varsel om en ismur, der vil rejse sig på tværs af landet. Kongen og Skjalden diskuterer, om det er værst at glemme det tabte land eller at se tabet i øjnene. Kongens anden ledsager, Narren, synger et brudstykke af den gamle skælmevise, Roselil og hendes moder, hvor en mor skændes med sin datter om hendes fremtidsudsigter. Den kyniske Nar fortæller Kongen, at alt først vil blive godt igen, når vestenvinden vælter bjergene, og når det tørre træ blomstrer.

Skjalden og Narren spiller på deres instrumenter, fløjte og guitar, og da letter tågen, Tågen letter .

Man kan nu se ind i det tabte land, hvor en ung mand og hans mor sidder på en gravhøj. På hans dragt er det sønderjyske våbenskjold. Mor og søn skal skilles, fordi han ikke længere må være dansk. Hun lover ham, at han atter vil blive fri, Melodrama. To små kærlighedsengle, Tro og Håb, er sammen med dem. Sønnen går med Tro ind i tågen, mens Moderen bliver på den anden side i sit lille gule hus sammen med Håb, Tro og Håb spiller. Da bryder ismuren frem som varslet.

Andet billede

På kongeslottet er stemningen trykket. Skjalden synger en bedrøvet vise om den svære situation, Vildt går storm mod sorte vande , der straks parodieres af Narren. Kongen er fortvivlet, så Skjalden tilbyder at rejse ud i landet for at finde nogle håbefulde mennesker, der kan styrke troen på fremtiden. Skjaldens lille søn beder om at komme med på turen.

Tredje billede

I en overraskende scene kommer Skjalden og hans søn pludselig til et værtshus i nutiden, dvs. 1920. Her danser tidens dekadente storbymennesker til grammofonmusik og drikker champagne, Grammofon-vals . Sansen for de evige værdier synes helt væk. Da synger Skjalden om en yndig, ung kvinde, der repræsenterer alt det dejligste ved Danmark, Min pige er så lys som rav.

Skjaldens poesi parodieres igen af Narren, der dukker op på værtshuset, Ved festen fik en moder bud.

Skjalden fortæller om sit besvær med at samle duelige folk sammen, og Narren synger sin beske vise om had, der piller storheden af de ægte talenter, Dengang ørnen var flyveklar.

Det bedste bud på en udvalgt person af folket, bonden Lars, bliver fuld, da han er kommet til byen, og må rejse hjem igen. Den opgivende Skjald synger, Tidselhøsten tegner godt. Hans lille dreng tilbyder at føre an på rejsen fra nu af.

Fjerde billede

Forspil. Skjalden og Drengen står igen ved ismuren, hvor der er rejst kors for de faldne, som kæmpede i fremmed land for en fremmed sag. Skjalden besynger sin tro på, at en bedre tid vil komme, Saa bittert var mit hjerte. Den lille engel Håb dukker op over ismuren, og hun hjælper andre børn, bl.a. en lille pige i sønderjysk nationaldragt, over på den anden side til Skjaldens dreng.

I det lille gule hus sidder Moderen og venter og fra den anden side af muren høres den gamle salme om tålmodig venten, Her vil ties, her vil bies.

Alle børnene leger, mens Håb sidder på ismuren og spiller på sin fløjte, Børnene leger.

Femte billede

Da blæser det op til storm, og i vinden høres nationalmelodierne fra Frankrig, England, Italien og USA – de allierede magter under 1. Verdenskrig. Stormen vælter ismuren, og i det fjerne høres den danske nationalsang. Foråret bryder frem, og røde og hvide roser slynger sig om gravhøjens sorte kors – det tørre træ blomstrer igen. Tro og Håb dukker op hånd i hånd sammen med den fortabte søn, der er iklædt laset fangetøj og har oversavede lænker om arme og ben.

Gensynet bliver fejret ved Moderens kaffebord, og Skjalden synger om Damarks genforening, Søndret folk er vokset sammen. Kongens taffelmester ankommer og beder Skjalden møde op på slottet for at vise, om han har fundet nogle ordentlige folk. Skjalden siger, at Moderen og hendes søn skal tage med ham.

Sjette billede

Menuet. På slottet forventer ingen, at Skjalden vil vende tilbage med godt resultat. Narren står klar med en pisk for at gå forrest i afstraffelsen, og han synger en af sine spotske viser, Dengang døden var i vente. Kongen og Dronningen træder frem, Fanfare-musik, og hofdansen går i gang, Menuet. Da ankommer Moderen og hendes søn. Kongen forstår hvad der er sket, og han tager sin krone af og knæler for dem. Moderen beder alle gå med udenfor – der er noget, hun vil vise dem.

Syvende billede

Forspil. I det solbeskinnede danske landskab høres der musik fra alle fire verdenshjørner, Ekkosang. Folket slutter sig til, og alle synger med på fællessangen om det genforenede rige og det skønne danske sprog, Som en rejselysten flåde. Sønderjylland er kommet hjem.