Danske Komponister – August Enna

Forord

af Steen Chr. Steensen

Historien om komponisten August Enna kunne fortælles som: Der var engang (i slutningen af det forrige århundrede) en dansk komponist, der med ét slag med én opera blev berømt både hjemme og i det store udland. Ja, faktisk mere berømt, end nogen anden dansk komponist havde været det. Berømmelsen varede ved omkring 20 år, indtil den falmede, og komponisten gik i glemmebogen og levede den sidste del af sit liv ensom, fattig og bitter. Historien er fortalt således mange gange, først i samtidens aviser, siden i leksikonartikler, opslagsværker og pladenoter, men det er en historie, der mangler nuancer.

Billedet af den først forkætrede siden forbitrede Enna har haft en tendens til at sætte sig fast, og det gør både ham og hans samtid uret. På den anden side var Enna selv medvirkende til, at der blev skabt billeder og historier om hans person. Det lå givetvis i hans natur og opvækst. Som menneske og komponist var August Enna fuld af modsætninger. Han var søn af en skomager, der igen var søn af en spillemand fra Sicilien. Farfaren var indrulleret i Napoleons hær, og efter slaget ved Waterloo i 1815 flygtede han først til Ham- borg siden til Lolland for til sidst at forsvinde et sted i Europa efter at have efterladt sin kone i Nakskov med en stor børneflok. Augusts far var ét af børnene, han blev skomager, og livevilkårene i Augusts barndomshjem var beskedne. Vejen til musikken var da heller ikke ligefrem for August Enna, men han havde arvet sin farfars eventyrmod og spillede og komponerede sig opad i det musikalske hierarki med start i en gøglertrup, som musiker i diverse underholdningsorkestre, involveret i vaudeviller, en gang efterladt i Aarhus, komponist af små orkesterværker og endelig som 27-årig modtager af Det Anckerske Legat med komponisterne N.W. Gade og J.P.E. Hartmanns anbefalinger.

Dansk musikliv var domineret af Gade og Hartmann og deres nationale og romantiske stil. Andre komponister i slutningen af 1800-tallet skrev i deres fodspor: Peter Heise, P.E. Lange-Müller, C.F.E. Horneman og en række andre, og i begyndelsen hørte Enna til flokken. Legatet og den medfølgende substantielle økonomiske støtte gav Enna mulighed for dels at stifte familie, dels komponere sin første store opera. Heksen blev ved sin uropførelse i 1892 en kæmpesucces og var begyndelsen på et operaeventyr uden sidestykke i dansk musikhistorie. Ligesom Heksen blev andre operaer som Kleopatra, Aucassin og Nicolete, Heisse Liebe opført overalt i Europa, og Enna rejste med, var en verdensmand, orienterede sig i og lyttede til nye strømninger, tog stilling og tog til sig. ”Nordens Verdi” blev Enna kaldt i sin samtid. Selv om hans dramatiske stil måske mere lænede sig op ad Puccini – som han i øvrigt ikke brød sig om. Samtidig med at Wagner måske øvede større indflydelse på hans musik lige fra begyndelsen end nogen anden, lige indtil han lærte Richard Strauss’ musik at kende. Det var altså ikke blot som person, at August Enna var mangetydig, også hans musik indeholder inspiration fra mange sider – men i sine bedste stunder som komponist var Enna dybt original.

August Enna var særligt fascineret af H.C. Andersen og kom- ponerede en lang række værker, både dramatiske og symfoniske, med udgangspunkt i eventyrene. Det var dem, han var bedst kendt og respekteret for hjemme i Danmark. Det var bl.a. Den lille Pige med Svovlstikkerne,Hyrdinden og Skorstensfejeren, Prinsessen på Ærten,Historien om en Moder, en H.C. Andersen Ouverture, Nattergalen m.fl. Men det var bl.a. med Nattergalen, at August Enna begyndte en kunstnerisk nedtur. Ennas liv kunne minde om et omvendt H.C. Andersensk eventyr: En smuk svane, der folder sig ud og ender som en grim ælling i dansk musiklivs andegård. Måske ikke kun fordi hans romantiske stil blev overhalet inden- om af Carl Nielsen-bølgen, men måske også fordi han som person kunne være genstridig, ærekær, lunefuld – og på samme tid charmerende, karismatisk og lidenskabelig. Et dobbeltmenneske med personlige op- og nedture. ”Hidsig som en italiener og uartig som en skomagerdreng”, blev der sagt om ham, og det var endnu et billede, som hængte ved Ennas eftermæle.

Denne bog er et bud på en mere nuanceret fremstilling af August Ennas liv og værk. Den er dels baseret på breve, interviews, anmeldelser og andre avisartikler, dels på lytning til den musik, der er indspillet, og læsning af noder og tekster til Ennas værker, først og fremmest operaerne, hvoraf de fleste er glemt i dag. August Ennas værker vil være omdrejningspunkterne i beskrivelsen, men også hans forhold til samtidens kunstnere, forfattere og komponister, hvoraf Carl Nielsen havde en betydelig stemme. Bogen giver sig ikke ud for at være fyldestgørende og udtømmende, når det gælder beskrivelsen af Ennas liv og værk – det er snarere håbet, at den kan inspirere til en dybere beskæftigelse med en sjælden personlighed i dansk musikliv. Eller ganske enkelt åbne for en nysgerrighed og et ønske om at høre musik komponeret af Enna.

Et par takker skal lyde. En tak til Det Kgl. Bibliotek, Musikafdelingen, specielt til Claus Røllum-Larsen, og til Musikmuseet, i særlig grad til Marie Martens. De har begge medvirket til at finde vej i et mangfoldigt Enna-materiale. Der er meget at arbejde videre med. Desuden en tak til Jens Cornelius for hans opmuntrende redaktørgerning.

Steen Chr. Steensen
juni 2018