Le prestige de mer
Le prestige de mer
Ole Buck betragtes som en af de bedst bevarede hemmeligheder i dansk samtidsmusik og er hyldet for sine raffinerede og minutiøst gennemarbejdede værker. Hans Le prestige de mer (2023), skrevet til Ensemble Storstrøm, er et ensatset kammerværk inspireret af Normandiets kyst, hvor havets rå kraft og skønhed mødes. Med sin stemningsfulde skildring af havets storhed og mystik står værket som en hyldest til en af naturens helt store kræfter.
Verdenspremiereindspilning. Digital-only EP.
Alene om at være sig selv
Af Søren Schauser
”Ædel enfold og stille storhed”. Ordene er en gammel beskrivelse af antikkens kunst. Men de virker mindst lige så dækkende for Ole Bucks musik. Komponisten bag Le prestige de mer (2023) udtrykker sig altid med de fær- rest mulige virkemidler. Han gør aldrig nogensinde sine stykker mere indviklede eller mere larmende end absolut nødvendigt.
Fremgangsmåden har været skelsættende. Iagttagere for godt et halvt århundrede siden talte om den Ny Enkelhed i dansk musik. Ole Buck åbnede – før nogen andre på dansk jord! – avantgarden for et lyrisk og mere tilgængeligt udtryk. Tiden var til samtidsmusik med avantgardistiske eksperimenter i det indre og et billedskabende ydre. Musik med alle de moderne greb og samtidig en nogenlunde tilgængelig og stemningsskabende lyd var mulig! Et legendarisk værk som den uskyldige Sommertrio (1968) for fløjte, guitar og cello gav i sidste ende dansk musik sit helt eget udtryk.
Ole Bucks stille stil kan have noget Franz Schubert over sig. Hans værker begynder ligesom Schuberts et sted uden noget musik i forvejen. Musikken har åndeligt afsæt i et univers uden indhold af betydning og uden traditioner for noget. ”Jeg sletter tavlen og begynder med tomheden,” har han sagt – fuldstændig som en komponist af romantiske lieder gør det. Lige én ting findes så alligevel i forvejen: Han har alle dage været inspireret af naturen og årets gang. Man finder mange blomster og mange
landskaber på hans efterhånden lange værkliste. Inspirationen gør ikke hans musik fuld af specielt stærke farver eller dynamik mellem naturens kræfter. Blomsterne er – igen ligesom hos kollegerne i tidlig romantik – mere en historie om betragteren end det betragtede. Landskaberne hos Ole Buck er mere i familie med stille stemninger og vage erindringer end med naivistisk tonemaleri.
For det enkle skal have plads. Ole Buck lader ligesom kun én ting ske ad gangen. Han beder os sanse, mærke efter, komme overens med det hele. Sommeren indtager af samme grund en fremskudt plads i hans musik. Ole Bucks sommerlige idyller handler om skepsis over for et krav om ”formål” med alting. Foråret vil vække os, efteråret vil gøre os gamle, vinteren vil tage os af dage – hvorimod sommeren lader os fokusere på den stille eksistens i egen ret.
Le prestige de mer for otte instrumenter er inspireret af Normandiets kyster. Komponisten havde rejst rundt i Frankrig som ung og været ude ved vandet vestpå. Da han passerede en landsby på vej tilbage, faldt han over et postkort med et dramatisk motiv: En herre stagede sig vej langs kysten fra klippe til klippe med den voldsomme brænding om ørerne. På bagsiden af postkortet stod der ”Le prestige de mer”. Og den titel blev så titlen på Ole Bucks stykke. For ”bedre kunne det ikke beskrives,” har han sagt. ”Alle har dyb respekt for havet, både ærefrygt og beundring.” Men selv et så dramatisk optrin får – på nær ganske få steder – kun musik i pianissimo. Igen fordi vi til syvende og sidst er alene i verden og alene med vores erindringer fra for længe siden.
Søren Schauser er forfatter, filosof og musikhistoriker.