Danske Komponister – Victor Bendix
Danske Komponister – Victor Bendix
Victor Bendix (1851-1926) var en berømthed i dansk musik i tiden omkring år 1900. Hans kundskaber som komponist, pianist og dirigent satte nye standarder i Danmark, og hans symfonier blev opført af selv Berliner Filharmonikerne. Alligevel blev han betragtet med en del mistro. Bendix var jøde, fritænker og Wagner-beundrer og dermed en modsætning til de toneangivende danske kredse. Dertil kom, at hans privatliv var offentligt kendt og blev betragtet som skandaløst, ikke mindst da en elskerinde forsøgte at myrde ham. Bendix var elev af Niels W. Gade og af Liszt, og han blev selv mentor for Carl Nielsen. Denne biografi tegner et portræt af en karismatisk kunstner, der med store omkostninger befandt sig i orkanens øje på et afgørende tidspunkt af musikhistorien.

Forord
Omkring år 1900 anlagde man ”Komponistkvarteret” på Østerbro i København. Gaderne blev opkaldt efter 1800-tallets kendteste danske komponister, bl.a. H.C. Lumbye, Weyse og Kuhlau. I 1920’erne tilføjede man nogle gader, som blev opkaldt efter nyligt afdøde komponister: P.E. Lange-Müller, Otto Malling, Julius Bechgaard – og Victor Bendix.
I dag er det nok de færreste beboere i Victor Bendix Gade, der kender noget til ham og hans musik. Ingen af hans værker findes i det snævre repertoire af dansk musik, der opføres i dag. Han skrev ingen folkelige sange, der står i Højskolesangbogen, og ingen muntre småstykker a la Champagnegaloppen. Faktisk har hans musik stort set ikke været opført i det seneste halve århundrede.
Det er et voldsomt tilbageskridt for Victor Bendix’ berømmelse! Bendix oplevede at blive et af kendteste musiknavne i Danmark, både som komponist, pianist og dirigent. Der stod den højeste respekt om hans kunnen, og han blev mentor for en yngre komponist, vi i dag fejrer som periodens største navn, men som dengang ikke var i nærheden af at få en gade opkaldt efter sig: Carl Nielsen.
Victor Bendix var en markant personlighed. Han havde mange beundrere og stærke kritikere. Tilhængerne lovpriste hans suveræne evner og hans gennemarbejdede værker. Kritikerne mente, at hans musik var ”for dygtig”, og at den ikke var umiddelbar. Bendix blev også kritiseret for at gå imod strømmen – da han var ung, mente man, at han var for radikal, mens han som midaldrende blev kritiseret for at være for konservativ. En anden kontroversiel side af Bendix var hans privatliv, der blev udbasuneret i offentligheden og betragtet som skandaløst. Og dertil kom, hvad man ikke talte lige så højt om, nemlig at han var jøde.
Victor Bendix skilte sig kort sagt ud. Han havde bestemt intet imod at være noget særligt rent kunstnerisk, men omkostningen var, at han blev anset som arrogant, provokerende og i nogles øjne som ”en fremmed”. Derfor fik Bendix efter sin egen opfattelse aldrig den plads i dansk musikliv, der burde have tilkommet ham.
Hans værker, hans roller i musiklivet, hans alsidighed, ekspertise og internationale netværk – og hans turbulente privatliv – gør Victor Bendix til en af de mest fascinerende skikkelser i dansk musiks historie. Han befandt sig i orkanens øje på et tidspunkt, hvor kunsten og samfundet forvandlede sig voldsomt. Som elev af Niels W. Gade og mentor for Carl Nielsen var han forbindelsesleddet mellem det 19. og 20. århundrede i dansk musik, og som discipel af Liszt og Wagner blev han budbringer fra kontinentet om en ny musikalsk retning. En retning, der langtfra var velkommen i Danmark. Og det var Victor Bendix måske egentlig heller ikke selv.
Dette er mærkeligt nok den første fagbog, der er skrevet om Bendix. Jeg vil gerne takke museumsinspektør Marie Martens, pianisten Isabel Carlander, fhv. overrabbiner Bent Lexner, Allan Falk fra Selskabet for Dansk Jødisk Historie og seniorforsker Claus Røllum-Larsen fra Det Kongelige Bibliotek, som har hjulpet mig under arbejdet. Også en stor tak til Augustinus Fonden for at støtte denne udgivelse og bogserien Danske Komponister som sådan.