Christmas Moods
Christmas Moods
Kendt som outsider og excentriker fandt Rued Langgaards romantiske kunstsyn ingen genklang i en antiromantisk og funktionalistisk tidsalder. Efter hans død blev musikken glemt, men er i de senere år blevet genopdaget. Det gælder også hans sange, der spænder vidt i stil – fra voldsomme, romantiske gestus til klangligt delikate, impressionistiske udtryk. På denne digitale EP fortolker 'Årets P2 Talent 2024', sopranen Louise McClelland Jacobsen, et udvalg af sangene, som rummer spirituelle temaer, julesange og poetiske skildringer af naturen – en betagende indgang til Langgaards mangeartede kunst.

1 | – | 1:53 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
2 | I. Julestemning | 2:20 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
||
3 | II. Juleklokkerne (rev. 1940; BVN 253) | 3:03 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
||
4 | III. Julekvæld | 3:22 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
||
5 | IV. Det ringer på jord | 2:32 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
6 | I. At tro | 2:35 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
||
7 | II. Jeg er træt og går til ro | 2:38 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
8 | I. Ved Kyrkhult Kirke | 1:59 |
8,00 kr.
€1.07 / $1.26 / £0.93
|
Julestemninger
Af Bendt Viinholt Nielsen
Rued Langgaard (1893-1952) var en outsider og excentriker, som oplevede utallige nederlag som komponist og musiker i sit liv, mens de kunstneriske sejre var få. Skønt han tragtede efter et embede som organist, lykkedes det ham først at få en fast stilling i 1940, hvor han blev domorganist i Ribe. Hans romantiske kunstsyn fandt ingen genklang i en antiromantisk og funktionalistisk tidsalder. Efter hans død blev musikken glemt, kun anekdoterne om den mærkelige mand holdt sig levende. Men i 1960’erne satte en renæssance for hans musik så småt ind. I de sidste 25-30 år er Langgaards værker blevet udgivet, indspillet og opført i betydeligt omfang. Internationalt har hans hovedværker gjort indtryk, særligt Symfoni nr. 1, Sfærernes musik og dommedagsoperaen Antikrist, som senest har gået i flere sæsoner for fulde huse på Deutsche Oper i Berlin.
Langgaards sange har ligesom al anden musik, han skrev, skullet ‘genopdages’. De 132 sange, han efterlod, blev for langt de flestes vedkommende til i årene 1914-18, hvor han var i begyndelsen af 20’erne. Kun 27 sange blev udgivet i hans samtid, og ingen af dem opnåede en permanent plads i det danske lied-repertoire. Udgivelsen i 2016 af Langgaards samlede sange gav for første gang overblik over hans uhyre værdifulde sangproduktion. Stilmæssigt spænder sangene vidt, fra den voldsomme, romantiske gestus til klangligt delikate og impressionistiske udtryk.
En stor del af de tekster, Langgaard satte i musik, var af kvindelige forfattere. I udgivelsen her er det kun Langgaard selv, der med én tekst repræsenterer det mandlige køn. Jenny Blicher-Clausen (1865-1907) var omkring 1900 en populær digter og romanforfatter, mens Emilie Thorup (1857-90) og tyske Luise Hensel (1798-1876) kun er kendt for deres religiøse digte. Langgaard kom fra et hjem, hvor missionsk vækkelseskristendom gik i spænd med teosofiske og symbolistiske idéer, og hans musik bærer præg af denne baggrund. Han skrev et antal åndelige sange og salmer i traditionel firstemmig udsættelse; de tre sange på denne udgivelse er imidlertid med klaverakkompagnement. ”Nu stråler atter juleskær” er fra omkring 1919, mens de To åndelige sange oprindeligt blev til i 1914, men blev genkomponeret i 1941-42. ”Jeg er træt og går til ro” findes i Den Danske Salmebog og synges i kirken til en romantisk melodi (af Jørgen Malling).
Jenny Blicher-Clausens fire juledigte blev udgivet i 1907. I november 1915 satte Langgaard dem i musik under fællestitlen Jul. ”Juleklokkerne” blev som den eneste opført i Langgaards tid, dog kun to gange: i 1916 og igen 30 år senere, hvor sangen blev opført i Ribe Domkirke med Langgaards hustru, Constance, som solist. I 1940 havde Langgaard revideret sangen, og det er denne, nye version, som er indspillet her. Blicher-Clausen benytter kirkeklokker som et stærkt og gennemgående symbol i de fire digte, hvilket har givet Langgaard rig mulighed for at imitere klokkeklange, noget han i den grad yndede og dyrkede, endog i orkesterværker. Akkompagnementet i ”Julestemning” og ”Det ringer på jord” illuderer klokker, i den midterste del af ”Juleklokkerne” klinger de, og til sidst i den tredelte sang, ”Julekvæld”, hører man “fra skov og fra dal” landsbykirkernes klokker, som ringer julen ind. Klokkerne vidner om fred og glæde ved julens budskab. Der er en for Langgaard usædvanlig positiv, varm og opløftende stemning over denne lille sangcyklus.
”Ved Kyrkhult Kirke” er den første af Fem sange, som Langgaard skrev til egne tekster i 1915. De skildrer sommerlige stemninger fra den svenske kurby Kyrkhult i Blekinge, hvor Langgaard opholdt sig flere somre sammen med sine forældre, sidste gang i 1913. Alle sanser bliver aktiveret i Langgaards tekst til Ved Kyrkhult Kirke: vi hører, mærker, dufter, og stemninger skabes idet vi ser ud mod det fjerne, retter blikket mod himlen og ned mod jorden. De mangfoldige sanseindtryk denne søndag morgen på kirkebakken samler sig til sidst i et vemodigt “ak”. Musikken er enkel og hymnepræget med tempobetegnelsen Andante religioso. Langgaard havde undtagelsesvis en vis succes med denne sang, som han selv akkompagnerede ved en del lejligheder.