Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Danske Komponister – Hilda Sehested og Nancy Dalberg

Lisbeth Ahlgren Jensen
Hilda Sehested
Nancy Dalberg

Danske Komponister – Hilda Sehested og Nancy Dalberg

Trods deres ubestridelige musikalske talent havde Hilda Sehested og Nancy Dalberg svært ved at slå igennem som komponister. Deres musik blev stort set kun opført, når de selv holdt kompositionsaftner, og i anmeldelserne var det oftere komponisternes køn end deres musik, der blev diskuteret. Enten blev det bemærket, at musikken var overraskende god, i betragtning af at den var komponeret af en kvinde, eller også undrede man sig over, at de som kvinder ikke i nævneværdig grad komponerede sange med et følsomt og feminint udtryk. Tyngden i deres produktion ligger for Hilda Sehesteds vedkommende på kammermusik med tunge messingblæsere, for Nancy Dalbergs på orkestermusik og strygekvartetter. I denne første bog om deres liv og værk vises det, at de nok havde en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.

Køb album

Book

  • 179,95 kr.
    €24.14 / $26.27 / £20.58
    Køb
Lisbeth Ahlgren Jensen har gjort et stort pionerarbejde
Politiken
Lisbeth Ahlgren Jensen udtrykker i sin spændende introduktion, at de to kvindelige, senromantiske komponister var "marginaliseret allerede i deres egen levetid", og hun giver utallige eksempler på, hvordan deres musik blev bedømt ud fra, at den var skrevet af en kvindelig komponist
DBC’s lektørudtalelse,
Bogen er skrevet med en prisværdig nøgternhed og uden prætentioner om at gætte alle gåder (...) Bogen være hermed varmt anbefalet
Søren Schou, Publimus
CategoryID: 
Bog
Forord

af Lisbeth Ahlgren Jensen

I ugebladet Verden og Vi blev Hilda Sehested og Nancy Dalberg i sommeren 1918 udråbt til at være Danmarks mest fremtrædende kvindelige komponister. Udsagnet, der blev fremsat af forfatteren Ludvig Dolleris under overskriften ”Kan Kvinder komponere?”, skyldtes, at de to kvinder i de foregående år havde vakt interesse med deres musik ved selvstændige kompositionsaftner. Hilda Sehested havde fortrinsvis beskæftiget sig med kammermusik, men dog også – med Dolleris’ ord – udvist en ”især for en Kvinde ejendommelig Forkærlighed for Trompeten”. Nancy Dalberg havde i foråret 1918 præsenteret sig med intet mindre end en orkestersymfoni: ”et mørkfarvet elegisk Arbejde, der, Begyndervanskeligheder til Trods, maa betegnes som afgjort talentfuldt.” Den blot én side lange artikel var illustreret med portrætfotografier af kvinderne, hvilket understreger, at der her i begyndelsen af det 20. århundrede var sket en markant forandring af vilkårene for kvindelige kunstnere i forhold til tidligere.

I det meste af det 19. århundrede var det normen, at kvinders liv fortrinsvis udspillede sig inden for hjemmets fire vægge, og de få kvinder, der vovede at føre sig frem i offentligheden som eksempelvis komponister og forfattere, valgte ofte at skjule deres identitet bag et anonymt dæknavn for at undgå at vække opmærksomhed. Men nu havde kvindelivet på mange måder ændret sig: Kvinder havde i stigende grad fået en tilværelse også uden for hjemmet, de havde organiseret sig, opnået ret til at uddanne sig inden for de fleste områder, ret til at bestride en række offentlige embeder samt fået stemmeret. Det blev derfor også mere almindeligt, at skabende kvinder trådte åbent frem og lagde navn til deres kunstneriske produktion. De blev portrætteret og lod sig interviewe, hvorved også deres personlige og biografiske omstændigheder blev kendt.

Umiddelbart skulle man altså mene, at det var blevet nemmere for kvinder at realisere sig selv som komponister. Men der var stadig mange fordomme at slås med; for eksempel indgroede forestillinger om, at der bestod en indre sammenhæng mellem køn og kunstnerisk udtrykskraft, eller at kvinders musikalske evner kom bedst til deres ret i små sange og klaverstykker. Kvinders musik forventedes med andre ord at lyde på en særlig kvindespecifik måde. Det kommer klart til udtryk i Dolleris’ afsluttende bemærkning:
 
Om end Kvinden saaledes ogsaa er trængt ind i Komponisternes Kreds, maa det dog ogsaa fremhæves, at endnu mindre i Musik end i de andre Kunstarter har man kunnet spore en Indsats af særlig kvindelig Karakter. Kvinden har ikke kunnet frigøre sig for de mandlige Synsmaader, og hun har hidtil savnet den Oprindelighed og den Dristighed, det kommer an paa, naar det gælder at skabe noget nyt.
 
Det faldt uden for de fleste anmelderes forventningshorisont, at kvinder komponerede lærde strygekvartetter, skrev kraftfulde orkesterværker eller udtrykte sig i dramatiske, forrevne sange. Ikke fordi de nødvendigvis ville skabe noget nyt eller originalt, men fordi det var sådan, de følte trang til at komponere, og fordi de havde færdighederne til at gøre det. At de gjorde sådan, var dog ikke ensbetydende med, at kvinderne var integreret i musiklivet på lige fod med deres mandlige kollegaer. Kun sjældent eller aldrig modtog de bestillingsopgaver, og som regel måtte de selv tage initiativ til at få deres musik koncertopført, hvad der kun var nogle få privilegerede kvinder muligt. De var med andre ord marginaliseret allerede i deres egen levetid, og risikoen for at gå i glemmebogen var således til stede lige fra begyndelsen.
 
For den, der i dag vil biografere Hilda Sehested og Nancy Dalberg, ligger udfordringerne et andet sted. Der savnes nemlig ikke kilder til at belyse, hvordan deres musik blev modtaget i samtiden. Tværtimod fandtes der et stort antal aviser i Danmark, og langt de fleste af dem bragte musikanmeldelser eller notitser om musikbegivenheder. Kvinderne fik som regel en meget indgående omtale af den musik, de præsenterede. Men i dag er der typisk andre spørgsmål, man kunne tænke sig at vide noget om. Nemlig, hvordan de modtog den nærgående kritik, der til tider roste dem for at komponere lige så godt som mænd og ikke være ”kvindagtige i deres musik”, og til andre tider bebrejdede dem, at deres musik savnede kvindelig følsomhed og melodiøsitet.

Beklageligvis førte ingen af dem tilsyneladende dagbog, og at udlede deres reaktion på kritikken ud fra deres efterladte korrespondance er sjæl-dent muligt. Hilda Sehesteds arkiv på Rigsarkivet rummer ganske vist masser af breve til familiemedlemmer, hvori hun omtaler sin musik. Men betragtede hun det mon som en kompliment eller det modsatte, når man sagde, at hendes musik virkede, som om den var formet af en mands faste hånd, eller at der ”over Musiken i al dens sørgmodige Stemning [var] noget fint kvindeligt, der ligesom afglattede de skarpe Konturer”? Det giver hendes udsagn ikke svar på. Også Nancy Dalberg blev rost for at komponere som en mand og bebrejdet sin vokalmusiks manglende sangbarhed. Men hvordan det påvirkede hendes selvforståelse og identitet som tonekunstner, er uvist. Et andet spørgsmål, man kunne ønske sig at vide noget om, er, hvorvidt de to kvinder lejlighedsvis mødtes un-der private former og fik sig en snak om, hvordan det var at blive bedømt på sit køn snarere end på sin musik?

ller hvordan det var at være født til et liv som mor og husmor, men i stedet bruge sin tid på noget andet? Hvordan det var at skaffe sig arbejdsro i en dagligdag, der kunne være fyldt med praktiske opgaver og selskabelige forpligtelser? Hvordan de betragtede kvinders kamp for stemmeret og frigørelse? I det hele taget ville det være spændende at vide, om de kendte og støttede hinanden. Det fremgår af Hilda Sehesteds korrespondance, at hun var bekendt med – og sympatisk indstillet over for – Nancy Dalbergs kompositionstalent. Men om det omvendte var tilfældet, er det næppe muligt at få klarhed over, da Nancy Dalberg umiddelbart før sin død forlangte sine personlige papirer brændt, hvorved de fleste af hendes breve gik tabt.
 
Et første overblik over Hilda Sehesteds og Nancy Dalbergs liv og levned blev gjort i en artikel af journalisten og forfatteren Grethe Holmen i 1986, og samme år fremkom der også en fyldestgø-rende liste over Hilda Sehesteds værker i Meddelelser fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling, III. I 1993 blev Hilda Sehested behandlet i et speciale på Københavns Universitet, og såvel hun som Nancy Dalberg blev i 2000-2001 biograferet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Desuden er deres musik inden for de seneste årtier både koncertopført og indspillet. For Hilda Sehesteds vedkommende er det i høj grad ildsjælene i Hilda Sehested Komiteen, der har fået hendes musik frem, dels ved koncerter på Broholm, dels ved uropførelsen af hendes opera Agnete og Havmanden i 100-året for dens tilblivelse.
 
Når Hilda Sehested og Nancy Dalberg i denne bogserie om danske komponister bliver behandlet inden for rammerne af den samme fremstilling, skyldes det blandt andet de mange træk, de havde fælles, fx opvæksten i et socialt og kulturelt begunstiget miljø, hvor de havde nem adgang til at høre musik og lære mu-sikteori og komposition. Skønt Hilda Sehested var mere end 20 år ældre end Nancy Dalberg, var de nogenlunde samtidige på koncertscenen, og det var i mange tilfælde de samme musikere, der opførte deres værker, de samme kritikere, der anmeldte dem, og formentlig også det samme publikum, der applauderede dem. Hertil kommer, at deres musikalske produktioner ikke var særlig omfangsrige og ikke er overleveret komplet. Begge kvinder havde svært ved at finde fodfæste i dansk musikliv, og fælles for dem er derfor også den glemsel, som ramte dem efter deres død. Men det samme gælder den genopdagelse, der er blevet dem til del siden begyndelsen af 1980’erne.

Bogens første halvdel er viet Hilda Sehested, mens Nancy Dalberg beskrives i anden halvdel. I et afrundende kapitel belyses deres musiks skæbne i eftertiden.
 
Jeg skylder en række personer tak for hjælp i forbindelse med denne bog. Lone Hedemann takker jeg for at have givet mig adgang til billeder og breve i privat eje. Jens Chr. Uldall-Hansen skal have tak for sin utrættelige indsats med at udarbejde partitu-rer og opførelsesmateriale til Hilda Sehesteds og Nancy Dalbergs hidtil utrykte kompositioner. Cathrine Penderup bør fremhæves for sin fremragende indspilning af Hilda Sehesteds monumentale klaversonate, ligesom jeg er hende taknemmelig for lån af noder til Hilda Sehesteds øvrige klavermusik og for diskussioner om komponisten. Jeg vil også gerne takke Marie Martens, Musikmuseet (Nationalmuseet) for hurtig og effektiv ekspedition af mine mange forespørgsler og bestillinger fra museets bibliotek og arkiver. Tove Krag skylder jeg tak for at have givet mig adgang til at gennemse Grethe Holmens efterladte notater i Kvinder i Musiks arkiv. Desuden takkes Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat for økonomisk støtte, så jeg i en periode har kunnet koncentrere mig om skrivearbejdet.
 
Lisbeth Ahlgren Jensen, juni 2019
Release date: 
januar 2020
Cat. No.: 
DK.SEHESTED
FormatID: 
Book
Barcode: 
9788779170889
Track count: 
0

Credits

Serien Danske Komponister

1: August Enna af Steen Chr. Steensen
2: Ludolf Nielsen af Jens Cornelius
3: Else Marie Pade af Henrik Marstal
4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg af Lisbeth Ahlgren Jensen
5: Niels Viggo Bentzon af Bertel Krarup
6: Emil Hartmann af Inger Sørensen
7: Paul von Klenau af Steen Chr. Steensen
8: Victor Bendix af Jens Cornelius
9: Bent Lorentzen af Lars Ole Bonde
10: Otto Malling af Mikael Garnæs
11: Thorvald Aagaard og Oluf Ring af Povl Chr. Balslev
12: Tekla Griebel Wandall af Thomas Husted Kierkegaard

(flere titler under udarbejdelse)

Bogserien Danske Komponister er startet på initiativ fra Magister Jürgen Balzers Fond

Danske Komponister 4: Hilda Sehested og Nancy Dalberg

Af Lisbeth Ahlgren Jensen

© Forlaget Multivers ApS, 2019

1. udgave, 1. oplag 2019

Danske Komponister redigeres af: Jens Cornelius
Tryk: Totem
Printed in Poland 2019

ISBN: 978-87-7917-088-9
ISSN 2596-6561

www.multivers.dk

Enhver kopiering af denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.
Bogen findes også som e-bog og må derfor ikke indskannes.

Forlaget takker magister Jürgen Balzers Fond for væsentlig støtte til udgivelsen.

randomness