Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Trio con Brio Copenhagen

ensemble
Trio con Brio Copenhagen © Nikolaj Lund

Trio con Brio Copenhagen er et kammerensemble i verdensklasse. Trioen turnerer uhyre flittigt verden over, og har gjort sig bemærket både for deres indspilninger og indsats som kunstneriske ledere og undervisere. Trio con Brio Copenhagen optræder regelmæssigt på verdens førende spillesteder, herunder New Yorks Carnegie Hall og Lincoln Center, Londons Wigmore Hall, Berlins Boulez Saal, Amsterdams Concertgebouw og flere andre steder. Klavertrioen er desuden modtager af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen-prisen, en af ​​Danmarks mest prestigefyldte musikpriser.

Trio con Brio Copenhagen består af to overlappende musikalske par: to søstre, violinisten Soo-Jin Hong og cellisten Soo-Kyung Hong, er fra Sydkorea, mens pianisten Jens Elvekjær, Soo-Kyungs ægtefælle, er fra Danmark. Trioen blev dannet i Wien i 1999 og har i dag base i København. Deres enestående musikerskab, friske tilgang til kernerepertoiret, spændende programlægning og evne til at række ud til unge gennem kreativ koncertvirksomhed kendetegner eliteensemblet.

Ensemblets indspilninger har modtaget enorm ros fra kritikerne. Det seneste album med trioer af Sjostakovitj og Arenskij (Orchid Classics) vandt den tyske kritikerpris Preis der deutschen Schallplattenkritik, var ’Editor’s Choice’ i Gramophone og blev af BBC Music Magazine desuden udpeget som månedens ’Chamber Choice’. Trioens indspilninger af Beethovens samlede klavertrioer (Orchid Classics) høstede bred, begejstret ros fra både kritikere og fans – af BBC Music Magazine kaldt “en triumf”. Trioen har også indspillet værker af førende nordiske komponister, herunder Per Nørgård, Bent Sørensen og Sven-David Sandström, som alle har tilegnet værker til dem.

Trio con Brio Copenhagen fungerer som kunstneriske ledere af både den årlige festival Kammermusik på Lundsgaard i Kerteminde og Hellerup Kammermusikforening.

Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong spiller på hhv. en Andrea Guarneri-violin og en Grancino-cello, og Jens Elvekjær er Danmarks første Steinway Artist nogensinde.

  • Bent Sørensen

    The Island in the City

  • Per Nørgård, Hans Abrahamsen, Bent Sørensen

    Phantasmagoria - Danske klavertrioer

randomness