Tekla Griebel Wandall
Tekla Griebel blev født d. 26. februar 1866 i Randers og døde d. 28. juni 1940 i Buddinge. Som ung pige blev hun undervist i musik af sin far – tyske Theodor Griebel, der var kommet til Danmark i 1847, da han blev ansat som 2. violinist i H.C. Lumbyes berømte orkester i Tivoli – men hun var mest interesseret i tegne- og malekunsten. Under sin uddannelse på Tegneskolen for Kvinder 1881-1888 begyndte hun dog at vende sig mod musikken, og i 1889-1891 gik hun på Københavns Musikkonservatorium, hvor hun studerede under Niels W. Gade, Orla Rosenhoff, Otto Malling m.fl. I 1890’erne opnåede hun en vis offentlig succes og anerkendelse: I 1893–94 udkom fem hæfter med sange på forlaget Den Kgl. Hofmusikhandel; i 1895 debuterede hun som balletkomponist, da hendes musik til balletten I Rosentiden blev opført ved Kvindernes Udstilling, og hun debuterede også som operakomponist da hendes opera Skøn Karen blev opført på Breslau Stadttheater; og i 1899 blev samme opera opført på Det Kgl. Teater. I 1899 skrev hun også den første af en række kantater til arrangementer forbundet med den danske kvindesagsbevægelse.
I 1902 blev hun gift med teologen Frederik Wandall og i 1904 fik de sønnen Svend. Ægteskabet med Wandall var, ifølge Tekla Griebel selv, et fornuftsægteskab som skulle sikre hende den økonomiske sikkerhed, der var nødvendig for at kunne få tid til at komponere. Frederik Wandall opgav dog sit præstekald og forsøgte (med begrænset succes) at slå igennem som digter under pseudonymet Erik Dall. Det blev derfor Tekla Griebel, der måtte tjene penge til hjemmet, først og fremmest ved at undervise elever i sang, klaver, musikteori og musikhistorie. Efter ægteskabet og fødslen dalede Griebels produktivitet derfor mærkbart, og da familien i 1907 flyttede ud af København – først til Refsnæs og siden til Fredensborg, hvor hun boede 1910–1935 – gled Griebel langsomt ud af det offentlige danske musikliv, og det lykkedes hende aldrig at genopnå den position, hun havde i 1890’erne. Griebel fortsatte dog med at komponere hele livet, og hun sørgede for at hendes manuskripter blev overleveret til Det Kgl. Bibliotek efter hendes død.
Stilmæssigt er Griebels musik overvejende romantisk, men hun afsøger også det neo-klassicistiske, det atonale og det impressionistiske. Fælles for hendes produktion er, at den ofte er ekspressivt fortællende, dramatisk kontrastsøgende og umiskendeligt tonemalerisk. Størstedelen af hendes produktion er vokalmusik og hendes instrumentale musik er med få undtagelser karakterstykker eller programmusik. Hun var optaget af teosofi, og baserede sin musikfilosofi på denne åndsretning.
