Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Manuel Esperilla

piano

Manuel Esperilla er uddannet i Madrid og København og er en af ​​de mest aktive pianister inden for klassisk og ny musik i Danmark og Øresundsregionen. Som fast pianist i Athelas Sinfonietta har han blandt andet medvirket til den danske uropførelse af Pierre Boulez’ Dérive 2.

Manuel Espirilla er medlem af Rudersdal Kammersolister, en fleksibel kvartet dedikeret til klassisk og ny musik, som samarbejder med komponister som Elena Firsova, Dmitri Smirnov, Lera Auerbach, Jexper Holmen og Poul Ruders. Han har samarbejdet med orkestre og ensembler som DR Symfoniorkestret, Malmö Symfoniorkester, Arktisk Filharmoni, SCENATET, Dygong, Ekkozone, Superflex og Percurama. Af dirigenter har han blandt andre spillet med Thomas Søndergård, Pierre-André Valade, Jean Thorel og Michael Schønwandt. Han har optrådt på KLANG Festival, Tage für Neue Musik, Festival Musica og Sound Ways International New Music Festival. Siden 2009 har han været ansat som akkompagnatør på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

  • Niels Rosing-Schow

    A Talk of Our Time

  • Anders Monrad, SUPERFLEX, Nikolaj Heltoft

    Mærsk Operaen

randomness