Malmö Symfoniorkester
Malmö Symfoniorkester er et af Sveriges førende symfoniorkestre, internationalt anerkendt for sine høje standarder og sin stærke forankring i et bredt klassisk og nutidigt repertoire, der også tæller nye bestillinger fra prominente komponister. I de senere år er repertoiret blevet udvidet under deres anerkendte, tidligere chefdirigenter Vassily Sinaisky, Marc Soustrot og Robert Trevino. Siden 2019 har Sveriges internationale trompetstjerne Håkan Hardenberger, som ledende repræsentant for ny musik, været æreskunstner ved orkestret.
Malmö Symfoniorkester har modtaget lovprisninger og rosende omtale fra Gramophone, BBC Music Magazine og The New York Times for sine talrige indspilninger på ledende pladeselskaber samt udmærkelser som Cannes Classical Award og Diapason d’Or.
Gennem årene har orkestret gennemført mange vellykkede internationale turnéer, blandt andet til Semperoper Dresden, Concertgebouw Amsterdam og Elbphilharmonie Hamburg.
Malmö Live-koncertsalen med sin verdensklasseakustik har sat Malmø på det musikalske landkort i Europa og har tiltrukket ledende orkestre som Berliner Filharmonikerne, London Symfonikerne og Gewandhausorchester Leipzig. I 2025 kan Malmö Symfoniorkester fejre sin 100-års fødselsdag.
-
Victor Bendix
Symphonies 1 & 3