Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

James Black

composer
1990
© Dennis Lehman

Da James Black [de/dem] (f. 1990) modtog det store arbejdslegat fra Statens Kunstfond i 2020, lød motiveringen:

”Hos James Black møder man et univers af virkelig galskab, hvor ’everything goes’. Hvor DIY-video, koreograferede håbløse optrin og præcist noteret partiturmusik – blandt meget andet – i en bevidst uskøn blanding udgør det samlede værk. Det umulige som bevidst benspænd resulterer i et samlet udtryk, som nok er kaotisk og næsten galgenhumoristisk, men hvor man fornemmer en komponist, der i sidste ende har fuld kontrol over det endelige resultat. Han [De] er ekstremt konsekvent i det, han [de] har sat sig for, og måske derfor er man aldrig i tvivl om, at det er James Black og ikke en hvilken som helst anden komponist, man har med at gøre”.

James Black arbejder i et energifyldt spændingsfelt mellem stringente strukturer og ekspressive udtryk. Ved målrettet at fjerne alle unødvendige lag i sine værker når de frem til en musikalsk kerne, der kan være en helt enkel idé, som udsættes for kaotiske impulser. Ofte lader de traditionelle og udvidede spilleteknikker møde hinanden for at give det enkelte instrument en særegen identitet, og alene eller i selskab med andre instrumenter udfoldes et musikalsk miniaturedrama med subtile rytmiske antydninger og distinkte klanglige elementer.

I stigende grad har James Black indlejret centrale performative aspekter i sine værker. I kvintetten Everything is gonna burn, we’ll take turns (I’ll take mine too) forlader musikerne mod slutningen af værket scenen én ad gangen, og i Raus, der blev uropført sammen med Athelas Sinfonietta Copenhagen ved Klang Festival 2017, er komponisten selv på scenen, hvor de med sin uskolede stemme synger en folkemelodi, spiller synthsolo på keyboard og demonstrerer gestiske hånd- og armbevægelser i rytmiske mønstre.

James Black er født i 1990 i Torquay, England. Efter at have studeret saxofon, musikvidenskab og komposition ved Oxford University flyttede de i 2013 til København for at færdiggøre sine kompositionsstudier ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. De debuterede fra solistklassen i februar 2018 med Hans Abrahamsen, Bent Sørensen, Jeppe Just Christensen, Niels Rosing-Schow og Hans Peter Stubbe Teglbjærg som undervisere

  • James Black

    SHEL

  • James Black, Connor McLean

    music is not always participatory