Bartholomæus Stockmann
Oplysninger om Bartholomæus Stockmann er yderligt sparsomme. Titlen på samlingen Musica Nuptialis afslører, at han var født i Braunschweig. Den tyske historiker Gerhard Kraack har foreslået, at han kan have studeret ved universitetet i Helmstedt; dette er muligt, måske endda sandsynligt, men det har ikke hidtil kunnet eftervises. I 1583 blev han ansat som kantor ved Flensborg Latinskole; allerede i 1586 sagde han sin stilling op samtidig med skolens rektor. Grunden kender vi ikke; Flensborg-historikere har formodet, at der kunne ligge en uoverensstemmelse med byrådet til grund for, at rektor og kantor gjorde fælles sag. Stockmann blev i Flensborg efter sin afsked med kantorstillingen. Den 19. september 1587 »wart ... de olde Cantor in den Torn geslepet und gesettet« [= slæbt i fængsel]. Hvorfor ved vi ikke, og såre mærkværdigt er det faktum, at han blot tre uger efter fængslingen i Flensborg – nemlig d. 8. oktober – blev ansat som bassanger i Frederik II’s kantori i København. ‘Karrieren’ fra tugthuskandidat til kongelig bassanger på bare 19 dage er helt uforklarlig – medmindre den da skyldes, at en magtfuld person har interveneret. Der kan have været tale om Hans Hartmann eller måske snarere en endnu mere magtfuld person: selveste Heinrich Rantzau, som var bekendt med Stockmann. Endelig kan det sådan set være Frederik II selv, der – måske på initiativ af en af de foregående – har hentet ham ud af fængslet. Frederik II kom gerne til Flensborg; ved en enkelt lejlighed – ikke meget tidligere end Stockmanns ophold bag tremmer – havde kongen været til bryllup på rådhuset »... alwo sick I.[hro] M.[aiestät] sehr lustich gemakett und mit den Borgerfruwens gedantzett«. Og i midten af september 1587 var Frederik II og hoffet faktisk i nabolaget (Koldinghus, Egtved, Vamdrup, Holm, Nygaard, Lejrskov o.a.). I 1588 udgav Rantzau i Hamburg Descriptio Pompae Funebris i anledning af Frederik II’s død og begravelse. Musikken hertil, en femstemmig såkaldt Querela ... in obitum Regis Daniae Friderici II [klagesang i anledning af Frederik IIs død], blev komponeret af Stockmann. I de tre overleverede eksemplarer af denne bog findes desværre kun teksten, mens musikken ikke er overleveret. Stockmann sad i sin stilling i tre år indtil september 1590, hvorefter han forsvandt; om han døde i København eller drog andetsteds hen er uoplyst.
