Subscribe to Dacapo's newsletter

Sinfoniettaværker

Anders Nordentoft

Works for Sinfonietta

London Sinfonietta, Elgar Howarth
Anders Nordentoft is a pupil of Per Nørgård and Ib Nørholm. In his works Nordentoft challenges himself with wild expressiveness ad tension, but must first and foremost be described as a lyrical and narrative composer. Behind his fine feeling for the immediate and the psysical in music lies a delicate world of poetry and childlike innocence. Sometimes one senses the pain of split between the two temperaments and of the loss of innocence. In 997 Anders Nordentoft recieved the Carl Nielsen Prize.
Buy album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Add to cart
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Add to cart
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Add to cart
Total runtime: 
50 min.
Musik formet med håndens streg

Et portræt af komponisten Anders Nordentoft

Af Anders Beyer

 

“Min drøm er at kunne skrive en musik, som både er fantastisk og almindelig på en og samme tid. På samme måde som hverdage er det. Forestillingen om en musik, som, på en vis måde, udforsker den venlige adfærds udtryksunivers, var en nærværende og inspirerende tanke for mig under arbejdet med cellokoncerten Sweet Kindness (1996), Distant Nightship (1996) for orkester og ensembleværket -Hymne (1996).”

“Jeg ønsker en musik med en vis grad af rummelighed i forhold til interpretationen. Musikken ønskes ikke konstant afgjort i den lille detalje i notationen. Der er en større historie i gang, som de udøvende må forholde sig til og skabe detaljen udfra. Musikken er ikke skabt med lineal og passer, men med håndens streg.”

Sådan beskriver Anders Nordentoft (f. 1957) tre af de senere værker. Komponisten har bevæget sig henimod et musikalsk sprog, der ikke længere arbejder ud fra polære størrelser.

Med “den venlige adfærds udtryksunivers” skal man ikke forstå en nytonal vækkelsesmusik med enkle virkemidler. Nordentofts musik kræver fortsat ikke så lidt af lytteren, men ambitionen, eller måske snarere visionen, er at medtænke lytteren på en ny måde. Det opleves men-talt som en udstrakt hånd eller som en uudtalt formulering fra komponisten: “Vil du låne mit øre? Jeg har hørt noget, du måske vil synes om …”

Denne nyere æstetiske holdning hos Norden-toft markerer en anderledes vægtning i forhold til det musikalske udtryk sammenlignet med tidligere værker som Born (1986) for orkester, Entgegen (1985) for kammerorkester, Moment (1989) for klarinetkvartet, The Nervous Saurian (1990) for klarinettrio og Katedral (1986) for solocello.

Det var arbejdet med at tonesætte tekster af Sylvia Plath (i værket The Shadow of this Lip … for sopran, violin og klaver fra 1988-90), der var medvirkende til, at Nordentoft ville skrive mere melodiøst. Det førte gradvist til en mere lyrisk tone, som i højere grad finder de fintmærkende sansninger og changerende forløb i en musikalsk tilstand af vægtløshed.

For Nordentoft fornemmer man, at det skabende øjeblik er en fysisk tilstand af kreativitet snarere end tilvejebringelse af et musikalsk regnskab, der skal gå op. Han beskriver den skabende proces “som et hvirvlende kaos i begyndelsen, som med forvirring, slid og fejltagelser gradvist skrider henimod en afklaring og en klar struktur.”

Udgangspunktet for Anders Nordentoft var den energiske og direkte musik med rytmisk appel, som lå i lige forlængelse af komponistens beskæftigelse med rytmisk musik i diverse bands. Dette arbejde har medført en frihed i omgangen med det musikalske materiale. Nordentoft ønsker ikke at lægge sig fast på bestemte former og figurer. Snarere lader han sig føre af den umiddelbare intuition, som dik-terer den musikalske bevægelse. Nordentofts musik bruger systemer, men systemerne brydes. Komponisten griber ind og skaber uventede relationer mellem toner og klange. Værker korresponderer med hinanden, men det musikalske genbrug er på detail-plan og manifesterer sig ikke som noget direkte fremstillet.

I værkerne The City of Threads (1994), Zene-vera Sesio (1992), og Hymne arbejder Nordentoft med to tidselementer. Det ene kalder han ‘Nutid’, udtrykt i det melodiske element som fører musikken videre. Det andet tidselement er en slags ‘Evig-tid’, i Zenevera Sesio udtrykt gennem strygernes strømmende bevægelser og af slagtøjet, i Hymne gennem en stadig kredsen omkring enkelte toner. I The City of Threads er det den gentagne tone og slutningens udholdte klang, som udtrykker dette element af ‘Evig-tid’, som her kunne repræsentere det uforanderlige i mennesket.

Nordentoft skriver om The City of Threads: “Musikken tager sit udgangspunkt i menneskers tilstedeværelse i en storbys på en gang truende og smukke fremtoning. Menneskene bliver næsten opslugt af byens urørlige facader. I den kuppel af stilhed, som synes af hænge over vrimmelen, springer enkle melodier, som danner deres egen verden eller deres egen by i byen.”

Som lytter kan man følge trådene i The City of Threads, man kan gå på opdagelse i det og finde nye veje. Eller man kan lade sig opsuge af en enkelt tone, der svinger gennem hele stykket som et mantra på samme måde som man kan forsvinde i en storby og helt glemme sig selv. Den suggestive musik ligger ikke fjernt fra Nordentofts musikalske tænkemåde, uden man af den grund tænker på New Age eller anden meditationsmusik.

Anders Nordentofts anti-dogmatiske måde at bruge sit eget materiale på skaber en særlig elasticitet i udtrykket. I Zenevera Sesio for stort kammerensemble, som er inspireret af digtet Et Prøvebillede af den danske digter Michael Strunge (1958-85), er der givet plads til, at den klanglige dimension kan stå i centrum. Værket søger den svævende tilstand af lykke, som ligger i Strunges maniske og psykedeliske digt.

Hymne hører vi mere ligefremme gestalter, man oplever ikke i samme grad klangen som det bærende element, komponisten ønsker en mere usminket klang. Nordentoft beskriver sin musik således:

“Min Hymne er i to satser. I førstesatsen hænger akkorderne længe og vibrerer i luften, nærmest som en smag vi tager os tid til at dvæle ved. Akkorderne ‘afvikles’ ved at fjerne tonerne én efter én – et princip der er karakterisktisk for hele stykket og som giver indblik i klangenes opbygning. Førstesatsen er også en introduktion af det klanglige materiale, som siden benyttes og således uddybes. Andensatsen starter (nærmest klassisk) med et kraftigt udbrud, som afløses af noget feminint og blidt vuggende. Denne modstilling af det kraftige og det svage udvikles i løbet af satsen til en tilstand af samtidighed af det kraftige og det svage. Det er en hymne, der, gennem mange stadier, bevæger sig fra det inderlige og stille til det kraftfulde og værdige.”

Entgegen er cd’ens tidligste værk. “Der fortælles historier”, skriver komponisten om denne musik. “Men disse historier forbliver uhåndgribelige som skygger. Og hvis der er et program, er det et program formet af dén næsten fysiske fornemmelse af, at musikken kunne række ud efter noget, som jeg havde, da stykket blev komponeret.”

Den energiske og fremadrettede førstesats er formet af snerrende toner i trompet og basun, som angiver forskellige afsnit. Samt af et kraftfuldt ostinato, hvorover vilde former og figura-tioner vrider og vender sig. Først spilles dette ostinato af violin og bratsch og siden, efter et blidere midterafsnit med klokkers klang og glidende toner, af cello og bas. Mod slutningen opsluges ostinatoet af en anden musiks malstrøm.

Andensatsen er formet som en slags rondo: Introduktion, solo (klarinet), tema, solistiske udbrud, tema, solistiske udbrud, tema, epilog (introduktionen varieret). Midt i satsen er der et markant registerskift op til de højeste toner, hvor en krystallinsk klangverden sættes i gang. Kort efter begynder et langt ritardando, som næsten sætter musikken i stå, og i tomrummet mellem to klokkeslag opstår der plads til den endelige slutsætning. I det sidste sekund støder to forskellige musikalske tilstande nærmest ind i hinanden. Idyllen bliver brutalt bragt til tavshed.

Entgegen er bestilt af Odense Symfoniorkester, The City of Threads af London Sinfonietta, Zenevera Sesio af Danmarks Radio, og Hymne er bestilt af Nash Ensemble.

Release date: 
November 1997
Cat. No.: 
8.224068
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099976824
Track count: 
6

Credits

Recorded at Rosslyn Hill Chapel, London, on 28 February to 1 March 1997

Producer and balancing engineer: Tryggvi Tryggvason
Assistant engineer: Jamie Dunn
Editing and post-production: Emma Stocker and Marian Freeman
Publisher: Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover picture: Per Kirkeby: Komposition" (1965)

Recording sponsored by Sonning-Fonden, Danish Composers' Society/KODA's Funds for Social and Cultural Purposes, KODA's Collective Blank Tape Remuneration and an anonymous foundation"
randomness