Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Hvirvelverden

Per Nørgård

Hvirvelverden

Ensemble MidtVest

Per Nørgård (f. 1932) er en af sin generations mest spillede komponister. Han har skabt flere end 400 værker i alle genrer og inspireret utallige kolleger i Danmark og udlandet. Albummet her præsenterer hele Nørgårds musik til Gabriel Axels prisbelønnede Babettes Gæstebud efter Karen Blixens novelle – og ikke kun den smule, man hører i filmen. Man kan også stifte bekendtskab med den hypnotiserende Spell, med krusningerne og boblerne i Hvirvelverden og med Trio Breve, der ifølge komponisten selv skal ses som kortfattede, udtryksmættede strofer – drømmebilleder – som veksler mellem det lyse og mørke, det hurtige og langsomme, men har indadvendte melodiøse træk til fælles.

Køb album
CD
  • CD
    Jewel Case
    111,60 kr.
Download
  • mp3 (320kbps)
    mp3
    55,20 kr.
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    CD Quality
    63,20 kr.
  • FLAC 24bit 96kHz
    Studio Master
    84,00 kr.
© Caroline Bittencourt
Endnu et stimulerende udvalg af Per Nørgårds mange hvirvlende verdener
, Records International
Slutresultatet er hypnotisk, og drager lytteren indad, ved at sætte ham eller hende i en fascinerende musikalsk hvirvel
Lynn René Bayley, The Art Music Lounge
Smukke og betagende moderne værker - kan stærkt anbefales
, The Northern Echo
Et bredt portræt - af den danske komponists forførende musik, fremført med lidenskab og i klar overensstemmelse med hans lydverden
, Gramophone - EDITOR'S CHOICE
Jeg kender få komponister fra det sidste halve århundrede, hvis musik er så disciplineret, og på samme tid så inderligt, så originalt, og på samme tid så rodfæstet
Andrew Mellor, Gramophone
Lag af hypnotiske lyde, oversvømmer dig med en kraftig spøgelseslignende kvalitet, i dette usædvanlige titelværk
, BBC Music Magazine
Nørgård skaber en uendelig melodi
Carme Miró, Sonograma
Ensemble MidtVest forløser Per Nørgårds særegne univers kompetent og vedkommende
Kurt H. Jørgensen, Herning Folkeblad
'Spell' for klarinet, cello og klaver, har passende minimalisme som sit sprog og udvider derefter på sine gentagelser til et rum, hvor dissonans og sygdom forstyrrer drømmen
Allen Gimbel, American Record Guide
Per Nørgård nærmer sig alle sine værker med samme kombination af klarhed, oprigtighed og livsglæde
Andrew Mellor, Magasinet Klassisk
VÆLG FORETRUKKET FORMAT TIL DOWNLOAD AF ENKELTE TRACKS.
Spell
1 Spell 15:56 16,00 kr.
Suite – from ‘Babette’s Feast’
2 I. The Dunes I. Rider on the Hill 2:02 6,40 kr.
3 II. The Dunes II 0:59 6,40 kr.
4 III. Babette by Herself 2:01 6,40 kr.
5 IV. Dinner 4:21 6,40 kr.
6 V. Pastorale 6:01 9,60 kr.
7 VI. The Parting 1:26 6,40 kr.
8 VII. The Final Parting 1:40 6,40 kr.
9 VIII. Homecoming 1:59 6,40 kr.
Trio breve
10 I. 0:42 6,40 kr.
11 II. 3:23 6,40 kr.
12 III. 1:43 6,40 kr.
Whirl’s World
13 Whirl's World 16:01 16,00 kr.
Bevidsthedsudvidelse ved fuld bevidsthed

af Søren Schauser

Download BOOKLET

En dag i Per Nørgårds selskab er uendeligt fascinerende. Den danske komponist virker som en levende parabol for verdens signaler: Man hører med ét træerne synge som vindharper og bølgerne ramme stranden som toner. Man ser, mærker og reflekterer og kan blive lettere svimmel over perspektiverne i både personlig og kosmisk forstand.

Nørgårds musik ejer de samme kvaliteter. Den kan rigtignok være både sjov og ­underholdende og fornægter ikke noget som helst. Lytteren ender bare ofte med åbne sanser og et åbent sind – klar til dét komponisten selv har kaldt ”bevidsthedsudvidelse ved fuld bevidsthed”.

Per Nørgårds foreløbig seks operaer, otte symfonier, 11 solokoncerter og endeløse række af stykker i andre genrer har vundet et stort publikum og spilles i dag over hele verden. Værkerne er vidt forskellige og virker alligevel drevet af samme længsel mod en hemmelig tilstand. Hvad enten man hører hans ”nordiske” værker fra 1960’erne eller stykkerne inspireret af den skizofrene Adolf Wölfli i 1980’erne, vil de samme sted hen. Komponisten har alle dage fantaseret om helt bestemte virkninger og udviklet det ene sindrige system efter det andet i sin søgen efter drømmelandets indgang.

Især hans opdagelse af uendelighedsrækken i 1959 har haft helt uoverskuelig betydning. Rækken er en melodi med dybt fascinerende egenskaber og benyttes i mange af hans over 400 værker til dato. Den kan sammenlignes med et målebånd af gummi og lyder derfor aldrig på helt samme måde fra gang til gang: En millimeter på sådan et bånd kan være alt fra en millimeter til en centimeter – og uendelighedsrækken kan på samme måde lyder kriblende det ene øjeblik og helt overstadig med store spring det næste øjeblik! Melodiens særlige egenskaber kaldes af Per Nørgård selv for ”hierarkiske” og inkluderer svimlende nok eksistensen af et uendeligt antal melodier inde i melodien.

Han fandt altså et materiale lidt i stil med velkendt legetøj som russiske babushkadukker eller kinesiske æsker og udforsker dets genetik og musikalske hemmeligheder endnu i dag. Men når han faldt for uendelighedsrækken, havde det en grund. Per Nørgård går rundt med en endnu mere elementær trang og ser formentlig højst uendelighedsrækken som et foreløbigt svar. Den humoristiske komponist taler gerne om sit liv som et ”skråplan” og fantaserer videre om en musik på kanten af det mulige – om en ånd med krop, om noget fjernt og samtidig nærværende, om virkninger med det svævende som en permanent tilstand.

Når man hører Spell fra 1973 for klarinet, cello og klaver, hører man to stykker musik på samme tid. Klaverets noder er ganske enkelt identisk med solostykket Turn fra samme år! Per Nørgård bruger fremgangsmåden i flere værker op gennem 1970’erne og trækker hver gang på uendelighedsrækkens egenskaber: Han kan populært sagt lægge den uendelige melodi i ét instrument og derefter lade andre instrumenter ”fylde ud” med nøjagtig samme melodi. Den fantastiske Symfoni nr. 3 fra 1976 kulminerer for eksempel med korværket Singe die Gärten fra 1974 oven i instrumenternes brusende musik.

Uendelighedsrækken er alligevel kun den halve historie om Per Nørgårds musik fra 1970’erne. Værkerne bæres lige så meget af bestemte rytmer og særlige forhold mellem tonerne i almindelighed. Den mest karakteristiske rytme minder om lyden af en bordtennisbold fra kast til sidste hvile på bordet: Rytmen begynder langsomt, bliver stadig mere intens og ville på en anden klode måske ende uendelig hurtig. Men selv om den virker meget klar og umiddelbart genkendelig fra hverdagen, kan den ikke rigtig noteres på noder – musikerne må høre sig frem!

Spell blev skrevet til den amerikanske Montagnana Trio og kombinerer alle ideerne fra tiden: Man får først én tone ad gangen, hører så andre musikere skyde flere linjer ind, befinder sig til sidst i en hvirvlende leg med gamle lag på vej ud af fokus og nye på vej ind. Per Nørgård selv har sammenlignet virkningen med skyernes dans på himlen – for selv om den enkelte form eller ”sky” kan virke meget enkel, danner skyen hele tiden nye mønstre ved mødet med de andre.

Suite – fra “Babettes Gæstebud” fra 1987 blev skabt til Gabriel Axels filmatisering af Karen Blixens novelle. Den stilfærdige fortælling kunne første gang læses i Skæbne-Anekdoter fra 1958 og handler om små menneskers møde med stor kunst. Gabriel Axel flyttede Blixens handling fra Norge til den jyske vestkyst og holdt sig derudover tæt på fortællingens persongalleri og budskab i almindelighed: To præstedøtre med en farverig fortid bor i en livsfornægtende og pietistisk præget fiskerby. Babette banker på døren en dag og fortæller om sin egen baggrund som aktivist under Pariser­kommunen i 1871 og sit behov for asyl nu og her. Flækkens mystiske kvinde arbejder nu som søstrenes kok gennem halvandet årti og får efterhånden forvandlet almuens kost af grød og sild til rene delikatesser. Og da hun en dag vinder 10.000 francs i lotteriet, fejrer hun det på sin egen måde: Hun får vagtler og fine vine fra hele verden sejlet op til sit nye hjem på den danske kyst som tak til flækkens folk for god behandling.

De troende indbyggere er i mellemtiden blevet bange for Babettes ødslen med Guds gaver og vil efter fælles overenskomst indtage hendes kulinariske sensation i modvilje og tavshed. Så da den ene søsters ekskæreste i form af en landskendt general med adgang til hoffet og erfaringer fra hele verden dukker op, tager middagen en overraskende drejning for alle. Generalen er ubekendt med fiskernes aftale og taler derfor i ét væk. Og han har mærkeligt nok smagt Babettes fantastiske menu på den parisiske Café Anglais for mange år siden!

Aftenens hædersgæst rejser sig dybt mystificeret og rider fra byen – alt imens de fordringsløse mennesker om bordet virker som forvandlet. Indbyggerne har fået deres livs oplevelse med dejlig mad og årgangsvin og kan nu slå en streg over århundreders mistro og fjendskab og holde hinanden i hænderne. Babette bekræfter til sidst generalens mistanke: Den fantastiske kok på Café Anglais i sin tid var hende selv. Hun har endda brugt hele gevinsten på det dejlige måltid og må derfor blive i byen. Og da søstrene beklager heltindens fattigdom nu og i al fremtid, ryster hun på hovedet med de berømte ord: At en ægte kunstner aldrig er fattig.

Filmen modtog i 1987 den første Oscar til en dansk film nogensinde og blev i 2006 optaget i den danske kulturkanon over kulturarv af den essentielle slags. Suiten for violin, bratsch, cello og klaver er til gengæld ikke filmmusik i gængs forstand. Gabriel Axel fik kun plads til forsvindende lidt af Per Nørgårds lyriske og rigt facetterede musik. Hvis man kan lide filmens lydside, vil komponistens suite være den rene himmel – for suiten har op mod ti gange mere musik end filmen selv!

Værket begynder med indtryk fra egnens nøgne klitter og portrætterer siden Babettes forberedelser og i Pastorale så gæsterne om bordet. De umærkelige forandringer fra sats til sats og musikkens vægtløse rytmer fortæller en historie om landsbyboernes enfoldige liv mellem himmel og hav. Musikkens vigtigste motiv er et blidt spring op med bløde fald bagefter og løber gennem stort set al musikken som en horisont af uskyld og tidløse levevilkår

Trio breve fra 2012 for violin, cello og klaver er et af de seneste numre på Per Nørgårds værkliste og samtidig et af de enkleste. Hør det alligevel i bedste lydkvalitet og med åbne ører! Mange toner spilles samtidig af eksempelvis violinisten og pianisten med et himmelsk ekko til følge. Komponisten selv finder musikken indadvendt og har sammenlignet de tre satser med brudstykker til en mosaik.

En hjælp mere til vores forståelse af værket findes måske i undertitlen Tre fragmenter med tilføjelsen Efter en drøm. Nogle af de tidligste numre på hans værkliste er faktisk en serie fra 1960’erne med fællestitlen Fragment og har længe været til stor inspiration for ham selv. Flere af dem bygger for eksempel på ideer, han først har udforsket yderligere som moden komponist – og Fragment V fra 1961 for violin og klaver er et af de første værker med uendeligheds­rækken i større stil. Også drømmen har alle dage spillet en stor rolle for Per Nørgårds arbejdsmåde. Titler som Drømme-spil fra 1975, Drømmesange fra 1981 og Drømmeduo fra 1991 taler deres eget sprog i den forbindelse. Selv om han sjældent har drømt en melodi – med den meget sungne Du skal plante et træ fra 1967 som markant undtagelse – er Per Nørgård en komponist med stort hjerte for det ukendte og i tæt kontakt med det ubevidste.

Hvirvelverden (Whirl’s World) blev skrevet til Den Danske Blæserkvintet i 1970 og har lige siden stået som en af århundredets ”store” blæserkvintetter. Den begynder så festligt som franske Erik Saties cirkusmusik og imploderer et øjeblik efter i statiske flader umiddelbart uden varme eller sjæl. Nøglen ligger i den skyggeagtige verden af lyde mellem tonerne. Man skal kun lytte på de enkelte toner fra musikernes instrumenter med et halvt øre. Hvad man skal nyde med den anden ”halvdel” af ørene, er de såkaldte differenstoner i rummet rundt om musikerne. To musikere med en tone hver skaber tilsammen en tredje tone – og Per Nørgård skaber så hele melodier ud af de nye ­toner!

Fænomenet optager ham meget omkring 1970 og får sommetider noget spøgelsesagtigt over sig. De berømte begyndelser i eksempelvis Rejse ind i den gyldne skærm fra 1968, Symfoni nr. 2 fra 1971 og operaen Gilgamesh fra 1972 bygger også på spil med differenstoner. Spillet i Hvirvel­verden bygges op fra en langsom musik til noget hurtigt hvirvlende og tilbage igen – sådan at det hele med komponistens egne ord kan høres som ”en vandverden af krusninger og bobler.”

Søren Schauser, forfatter og lektor i musikhistorie, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, 2019

Release date: 
juli 2019
Cat. No.: 
8.226136
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943613627
Track count: 
13

Credits

Recorded at HEART – Herning Museum of Contemporary Art, on 10-12 & 14 December 2018

Recording Producer: Morten Mogensen
Sound Engineer: Morten Mogensen
Edit, mix and mastering: Morten Mogensen

℗ & © 2019 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Søren Schauser
English translation: John Irons
Proofreader: Svend Ravnkilde
Design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk

With support from Musikforlæggerne & KODA Culture

randomness