Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Symfonier Vol. 12

W.A. Mozart

Symfonier Vol. 12

DR Underholdningsorkestret, Adam Fischer

This is the 12th and final volume in Dacapo's acclaimed series of the complete symphonies by W.A. Mozart, recorded by the Danish National Chamber Orchestra and their renowned Austro-Hungarian chief conductor Adam Fischer. We conclude the series with symphonies nos. 40 and 41, composed in 1788.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Digipack
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Geschafft! Adam Fischer suchte in seiner Gesamtaufnahme von Mozarts Symphonien mit dem Dänischen Kammerorchester einen Klang wie zu Mozarts Zeit: spritzig oder lyrisch, aber nie verbissen. So drängen sich in der g-Moll-Symphonie die Emotionen, und die Jupiter-Symphonie wird zum heiter-knalligen Silvesterfeuerwerk.
Johannes Saltzwedel, Kulturspiegel
Total runtime: 
64 min.
CategoryID: 
Klassik

Mozarts enke oplevede i København Det kgl. Teaters “Don Juan” i 1811. Blandt hendes efterladenskaber fandt man mange år senere en note, hvor hun skriver: “Mozarts værker bliver intetsteds bedre opført end i denne hovedstad, når det gælder orkestret.”

 

Musik skal koge

af Claus Johansen

Adam Fischer er DR UnderholdningsOrkestrets chefdirigent. Hans temperamentsfulde fortolkninger af Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert ville have vakt opstandelse for 50 år siden. Dengang mente mange, at wienerklassisk musik burde spilles i middeltempo i middelstyrke og gerne på en lidt sentimental måde. Man kunne købe Mozart-porcelænsfigurer med pudderparyk og pyntekårde. Yndigt, men ikke helt i overensstemmelse med dramaet i Don Giovanni eller de store klaverkoncerter og symfonier. Der var behov for en mand med en hammer, og flere stillede op: Psykoanalytikere smadrede mentale porcelænsfigurer, godt hjulpet af Mozart-skuespil og Amadeus­film, og den nuttede komponist forsvandt næsten, men vi har da Mozartkuglerne endnu.   

Adam Fischer er uddannet i Budapest og Wien. Han har oplevet og studeret hele den klassiske polerede mellemeuropæiske musikstil, og sådan kan han også dirigere, han vil bare helst ikke. Når man som tilhører overværer UnderholdningsOrkestrets Fischer-koncerter, lægger man jo mest mærke til den enorme energi, og så tror man måske, at det er løssluppen inspiration alt sammen, men sådan er det langtfra.

Fischer har oplevet både oprøret i ’68, rockmusikkens sejre og hele den ny ’historiske’ spillestils venden op og ned på alting. Han ved meget om musikhistorie og opførelsespraksis, og han har med stor glæde dirigeret specialensembler med originalinstrumenter. De har givet ham viden og lært ham meget, men for ham er de gamle instrumenter et inspirerende skridt på vejen, ikke et mål.

Vi ved en del om Mozart-tidens opførelsespraksis, men alligevel er vi uden facitliste. 100 år efter Mozart indeholdt et moderne orkesterpartitur alle de anvisninger, en dirigent har brug for. Og skulle der mangle noget, kunne man mindre end 150 efter Mozart ofte finde komponistens egen fortolkning på plade eller i radioen. Men 1700tallets symfonier er i høj grad skitser, hvor meget er op til de udøvendes evner og smag. De anvisninger, der faktisk er, virker ofte gådefulde. Mozart er ret omhyggelig med tempoangivelser, alligevel er det ofte svært at forstå, hvad han mener.

De fleste musikere kan enes om, at allegro betyder, at satsen skal være hurtig. Men italiensk­kyndige (som Mozart og hans musikere) vidste, at allegro også betyder munter eller glad. Mozart var så optaget af satsens karakter, at han gerne føjede et ekstra ord til: “Allegro moderato” er altså en modereret allegro, men er det tempoet eller glæden, som skal modereres? En allegro kan også være: commodo, maestoso, aperto, vivace, risoluto, spiritoso, con brio, agitato eller molto, og der er flere endnu. Selv om vi måske ikke altid kan gennemskue begreber som “Allegro aperto” (“åbnings-allegro“ eller “åben allegro“?), viser de mange ord os i det mindste, at der var mange forskellige hurtige satser. Men sproget kommer let til kort.

A: “Er der langt til købmanden?”

B: “Nej, ikke særligt langt.”

Tilsyneladende et klart spørgsmål og et lige så klart svar, men i virkeligheden en række gåder. Hvem stiller spørgsmålet, hvem besvarer det, og hvor foregår samtalen? Står de to mennesker i 1700tallets Salzburg? 200 km ude i Kalahariørkenen? Eller på en motorvejsbro lidt nord for havnebyen Odessa i Ukraine? For hver lokalitet ændrer ordet “langt” sig. Og hvad betyder “købmanden” – næppe det samme alle tre steder. Værst er det med begrebet “ikke særligt langt”. Det kan jo dække alt fra 2 meter til 4 dagsrejser, måske mere. Dette sidespring for at vise, at det er svært at forstå fortidens sprog, hvis man ikke bruger tid på at sætte sig ind i hele kulturhistorien. Og hvem magter den opgave?

Ja, de var som os, og nej, de var overhovedet ikke som os. Vi kan vælge at spille Mozart “historisk” eller “moderne” (hvilket ofte vil sige sen-romantisk). Men der er andre muligheder.

Moderne tilhørere har oplevet Stravinsky, Hendrix og Michael Jackson. Hvis man vil i kontakt med dem, må paukeslaget i en Mozartsymfoni være kraftigere, mere markant, mere rystende. Vi taler ganske enkelt med større bogstaver i dag. Og Fischer vil ikke genskabe lyden af Mozarts orkester, han vil genoplive den virkning, musikken havde for Mozarttidens publikum.

“Det er lige som at lære et sprog, ”siger han, “lidt efter lidt kommer man på sporet af noget, man slet ikke kendte til før. Det, jeg har lært i Danmark, er, at jeg ikke må undertrykke følelserne. Jeg skal stå ved min personlighed, Jeg skal anvende den og trække publikum med. Vi skal ikke bare spille musikken sådan, som komponisten ønskede det. Det ville være blind lydighed. Jeg skal sige det, han ville sige, men det skal komme ud af min egen glødende overbevisning.”

Når man først er kommet sig over Fischer-stilens skarpe accenter, rasende tempi og de trampende mellemeuropæiske danse, så opdager man, at han parallelt med de store udsving også laver forfinet kammermusik. Han skaber rum omkring orkestrets solospillere og lader dem byde ind med egne ideer. Ganske som Mozart gjorde det med sine musikere.

Fischer går til ekstremer, men aldrig for at være smart eller for at forarge. Han ved bare, at musikken som så meget andet fungerer bedst, når man sætter tingene på spidsen. “Musik skal koge”, siger han. For ham er det en nødvendighed, hvis den klassiske musik skal forblive i live. Korte ­noder bliver sylespidse, accenter bliver aggressive, ligefrem grimme. Nydelige menuetter swinger som østeuropæiske folkedanse, et efterslag forskubbes som i en wienervals før sin tid. Gjaldende horn og krigeriske trompeter løfter klangen. Hos ham lyder paukerne som det, de er: trommer. Men det er skam ikke larm og rabalder alt sammen. Ingen kan som han forvandle en halvkedelig langsom sats til et oprigtigt udsagn om livets grænseløse skønhed.

Nu er rejsen gennem Mozartsymfonierne til ende. Det lille orkester fra København er ikke det samme. Adam Fischer har vist både orkester og publikum en ny vej ind i Haydns og Mozarts verdener. Det betyder ikke, at der ikke er andre veje. Hver generation har sin Mozart, med eller uden porcelænsfigur. Støvet er væk, der er hul igennem. Det er det, det hele handler om, siger Fischer: “Musik er som narkotika, bare billigere. Vi skal hjælpe folk med at finde deres følelser. Ad den vej kan de måske finde ud af, hvem de er.”

Release date: 
september 2013
Cat. No.: 
6.220639
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
747313163960
Track count: 
8

Credits

Indspillet i DR Koncerthuset, Studio 2, february 2013
Producer: John Frandsen
Teknik: Lars C. Bruun
Executive producer & kunstnerisk ledelse: Tatjana Kandel og Klaus Ib Jørgensen

Udgave: Urtext of the New Mozart Edition, Bärenreiter-Verlag, Kassel

Artwork: Mads Winther
Layout og design: Hans Mathiasen

Distribueret af Dacapo Records

Besøg www.dr.dk/mozart for mere information

Nordea Fonden er hovedsponsor for indspilningerne af de samlede Mozart-symfonier med Adam Fischer og DR UnderholdningsOrkestret.

DRS 17

randomness