Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Symfonier Vol. 10

W.A. Mozart

Symfonier Vol. 10

DR Underholdningsorkestret, Adam Fischer

OBS: CD'en er desværre udsolgt som fysisk eksemplar. 

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Vol. 1: "Det er tindrende herlig, ungdommelig musik, fremført med fynd og klem af DRUO". Vol. 10: "Veloplagte, næsten friskfyragtige fortolkninger."
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Vol. 1 & Vol. 10: "I haven't heard the other volumes issued but I'll be keeping an eye out for them. Bohm (DG), Harnoncourt (Warner) and Levine (DG) now have a keen rival. Fischer is edging in alongside them."
Rob Cowan, Gramophone
RECORDING OF THE MONTH: "[Fischer] demonstrates a gain in clarity of texture and argument without any loss of impact. A fresh perspective on chamber orchestra Mozart symphonies."
Michael Greenhalgh, MusicWeb International
Total runtime: 
53 min.
CategoryID: 
Klassik

Mozart og hans stuepige

Af Claus Johansen

 

Jeg har Arbejde til op over begge Ører, for inden Søndag må jeg arrangere min nye Opera for Blæseinstrumenter. Hvis ikke jeg selv gør det, kommer en Anden mig i Forkøbet, og tager hele Fortjenesten.

W.A. Mozart, 1782

Han var både forretningsmand og kunstner, og vi kan roligt sætte streg under begge ord. Mozart var en af de første musikere, der valgte at arbejde uden at lade sig topstyre fra et fyrstehus eller en kirke. Og han klarede det forbløffende godt. Hans breve er en guldgrube for enhver musikinteresseret, men der står skam også en del om økonomi. Han brokker sig over for lave publikumstal og over fedtede honorarer. Han spekulerer over, hvor man kan gøre hurtige forretninger og tjene godt på sin kunst. Han er ikke alene. Læs erindringer fra tiden: Casanova, da Ponte, Goldoni. 1700-tallets kunstnere og eventyrere var skam optaget af det gode liv og kærligheden, men de brændte for penge, penge og penge. De var nødt til det. Den som ikke kunne betale, blev indhentet af sygdom, undergang, mørke og udslettelse. De vidste det, for de så eksempler på det hver dag.

De symfonier, vi har indspillet er næsten alle skrevet på bestilling og for penge. Mozart var ikke romantisk kunstner som Beethoven, der ofte komponerede af indre trang og helst for evigheden. Mozart havde som regel en økonomisk anledning. Han kunne godt forære kompositioner til sine venner, men langt det meste, han skrev, blev skabt af forretningsgrunde.

Var han rig eller fattig? Spørgsmålet er relevant, men umuligt at besvare. Først må vi gøre os klart, at de sociale forskelle var gigantiske i slutningen af 1700-tallet. Haydns arbejdsgiver fyrst Esterhazy ejede omkring 45.000 bygninger: Huse, palæer og slotte. Hans besiddelser var på 4 millioner hektar, og hans årlige indkomst lå et stykke over 700.000 floriner om året. Liserl Schwemmer var uden formue, og ejede intet, da hun i 1784 blev ansat som tjenestepige hos Mozart. Hun var næppe utilfreds med sin løn på 12 floriner om året, foroven i den kom kost og logi. Mozartfamiliens venner fra middelklassen tjente mellem 200 og 1000 floriner, mens østrigske embedsmænd og officerer kunne komme op på en indtægt i nærheden af 10.000. En årlig indkomst i Wien ligger altså et sted mellem fyrsten og tjenestepigen, men flertallet var jo tættere på Liserls 12 floriner end på fyrstens 700.000.

Det er ikke let at finde ud af, hvor en musiker er placeret i dette system. En pæn del af Haydns løn bestod af vin, brænde og lys, ting som var uundværlige og dyre. Hans orkestermusikere tjente omkring 400 floriner, men de fik tilskud til tøj, transport og instrumenter. I Salzburg tjente den unge Mozart omkring 400 floriner som hoforganist, mens hans berømte far måtte nøjes med 350, skønt han var hofkapelmester. Det er ikke underligt, at far og søn gjorde, hvad de kunne for at komme væk, for i nabobyerne tjente kolleger som Dittersdorf og Vanhal mere end fem gange så meget for lignende arbejde. Den berømte Mozart måtte i adskillige år nøjes med 400 floriner, mens hans ungdomskærlighed sopranen Aloysia Webers salær fløj op omkring de 1000. På Burgteater i Wien fik sangerne mere end det dobbelte. Kejser Joseph 2. udbrød fortvivlet, at bassangeren Benucci (Mozarts første Figaro) nu havde kostet staten det samme som 100 grenaderer!

Alle disse beløb giver jo dårligt mening, hvis vi ikke tager priserne i betragtning. Forfatteren Schiller fortæller, at en enlig mand kan leve anstændigt i Jena for 400 floriner om året, men i Dresden og Weimar skal han bruge mindst 600. Forholdene i Wien nævner han ikke, men fra anden side ved vi, at der var dyrt. I den indre by betalte man let 500-700 floriner for en lejlighed. Et ordentligt sæt tøj kostede mellem 30 og 50 floriner (altså fire gange så meget som Liserls årsløn). En damekjole løb let op i 100, så da Mozarts søster anskaffede en sort selskabskjole til 70 floriner, åndede hendes far lettet op. Fint tøj var en nødvendighed for en ambitiøs musiker, især for en, der som Mozart valgte at klare sig som fri kunstner. Det værste, der kunne ske var, at han blev opfattet som tjener. Han måtte være på lige fod med embedsmænd og hoffolk, i hvert fald i det ydre. Det lykkedes, da han flyttede til kejserens by, men det kostede.

I Wien kom hans indtægter fra flere kilder: Han afholdt koncerter i adelspalæerne, hvor han i begyndelsen af 1780erne var meget populær som pianist og kammermusiker. Især var han berømt for sine guddommelige improvisationer. Han afholdt private koncerter mandag, torsdag, fredag og søndag rundt omkring i byen. Vi ved, at han ved en enkelt lejlighed modtog 225 floriner, altså halvdelen af, hvad han plejede at tjene på et år i Salzburg. Det er uklart, hvad han i øvrigt tjente på private koncerter, men det var ikke småpenge. Desuden arrangerede han abonnementskoncerter på teatret med hoforkestret og sig selv som klaversolist. I de gode år kunne han tjene næsten 1500 floriner alene på disse arrangementer, mere end 100 gange jomfru Liserls årsløn.

Der var gode år og mindre gode år. Begyndelsen af 1780erne var de bedste, og de mange penge blev endda suppleret af andre og mere stabile indtægter. Han underviste 3-4 elever som regel om formiddagen. Flere af dem var rige amatørmusikere, som ikke gad øve sig, men gerne ville gå til spil to-tre gange om ugen. Mozart underviste dem kun i vinterhalvåret, og tog uden at blinke en pris på 27 floriner om ugen pr. elev (det kunne betale hans stuepiges løn i to år). Dertil kom indtægter fra musikforlagene, som især var interesserede i hans kammermusik og musikdramatik. Figaros Bryllup og de andre store wieneroperaer gav ham 450 floriner hver, de sene, f.eks. Cosi Fan Tutte, gav endnu mere. I 1787 blev Mozart udnævnt til Kejserlig Kammermusicus. Det er ofte blevet fremhævet, at lønnen på 800 floriner var meget mindre end det beløb, man havde givet kollegaen Gluck, men det var stadig mere end hans stuepige kunne nå at tjene på hårdt arbejde gennem et langt liv.

Mozarts økonomi var ret uoverskuelig for ham selv, og den er mere uoverskuelig for os. Der var gode år i Wien i begyndelsen og mindre gode hen imod slutningen. Hans årsindkomst svingede i de ti wiener-år mellem 2.000 og 6.000 floriner, hvilket placerer ham ret højt i det økonomiske hierarki. Når han alligevel havde økonomiske problemer skyldte det, at han var freelancer. I sygdomsperioder eller når lysten og humøret svigtede, tjente han intet. Han havde ingen forsikringer, en hel familie at forsørge, og ingen hjalp, når hans kone skulle på kurophold. Det er rigtigt, at han lånte penge af sine venner, men i den store sammenhæng var det småpenge. Det er rigtigt, at han ofte boede dyrt, men det var en del af forretningen at signalere velstand, hvilket også forklarer det dyre tøj, det daglige besøg af frisøren, det kostbare klaver, billardsalonen, hestevognen, kammertjeneren og Liserl Schwemmer den unge tjenestepige, der trods alt overlevede på en løn, som var ca. 600 gange mindre end hans.

Læs mere om Mozartsfamiliens økonomi i:

C. Bär: “Er war kein guter Wirt” Acta Mozartiana 25 (1978)

H.C: Robbins Landon: “The new Mozart Compendium”. Thames and Hudson (1990)

A. Steptoe: “Mozart and poverty” Musical Times 125 (1984)

Mozart og trompeten

Af Claus Johansen

Fra et bevaret katalog ved vi, at den meget unge Mozart skrev en trompetkoncert. Den er desværre forsvundet. Det var første og sidste gang, han lod en trompet spille en melodi i orkestersammenhæng. Jo da: Der kan komme en lille fanfare, når mændene skal i krig i operaerne, eller når Gud selv hyldes i kirkemusikken, men mest lange toner, treklange og korte signaler som regel leveret af to trompeter og en pauke. En effekt, et godt skjult våben, han sætter ind, når der tales med store bogstaver. Trompeter og pauker signalerer ære, aristokrati, højhed og fest. Fine folk som Greven og Doktor Bartolo har trompeter og pauker på deres side. Deres modstander den borgerlige Figaro låner trompeterne i den arie, hvor han forbereder pagen på det friske liv som officer, men det er jo fordi han beskriver det heroiske liv i armeen.

Der optræder trompeter i omkring en fjerdedel af Mozarts værker. I partiturerne kalder han dem clarino eller tromba. De tager udgangspunkt i en grundstemning f.eks. C, men man kunne ændre den ved at forlænge eller forkorte instrumentet med små messing-rør. Mozart opererer mest med trompeter i C, D, Es og B, men der var andre stemninger og i øvrigt tradition for, at musikerne selv valgte de instrumenter, som egnede sig bedst til opgaven

I 1700-tallet er trompeter så godt som altid uden ventiler eller klapper. Et langt messingrør, i den ene ende et mundstykke og en musiker, i den anden en tragt, som sender messinglyd ud i verden. Med den rette mand kan den komme forbavsende højt op, dybden er nok lettere, men her er der stor afstand mellem brugbare toner. Skal man komponere for sådan en, må man kende både musikernes evner og instrumentets begrænsninger.

Mozart er fra de tidligste symfonier hel klar over fordele og ulemper, og han udnytter også de stemningsfulde klange, man kan opnå med sordinerede trompeter, altså instrumenter, som er gjort svage ved hjælp af dæmpere. Fra brevene ved vi, at han gik vældigt op i de forskellige klangvirkninger der kunne frembringes med forskellige dæmpere.

Mozart skrev mere end 351 kompositioner med trompet. Når de heroiske følelser skal vækkes, følger der gerne pauker med, men ikke altid. Der er flere forklaringer, en af dem er, at nodepapir var dyrt! De fleste paukestemmer var lette og forudsigelige, og det var helt normalt, at paukespilleren uden egne noder fulgte trompeterne: Spillede, når de spillede og holdt pause med dem. Det betyder, at dirigenten i vore dage må beslutte om der overhovedet skal være pauker med, eller om trompeterne er på egen hånd. Når komponisten ønskede selvstændige paukestemmer (som i Es-dursymfonien K 543) skrev han dem naturligvis ud. 1700-tallets pauker var af messing, træ og skind, men den store forskel ligger i køllerne, som dengang var en del hårdere end dem, man normalt anvender i dag. Det giver en tydeligere artikulation og lyder mere af “tromme”.

Trompetister og paukister var ikke altid store virtuoser, og det kunne irritere Mozart allerede tidligt i livet. 30. december 1767 december skriver en gejstlig musikelsker i Brno:

 "En 11-årig dreng og hans 15-årige søster blev akkompagneret af byens borgere. Han høstede beundring fra alle, men han kunne ikke udholde trompeterne, fordi de var ude af stand til stemme sammen”.

\

Release date: 
juni 2013
Cat. No.: 
6.220545
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
747313154562
Track count: 
7

Credits

Indspillet i DR Koncerthuset, studie 2, februar, april og august 2012
Producer: John Frandsen
Teknik: Lars C. Bruun

Executive producer & kunstnerisk ledelse: Tatjana Kandel og Klaus Ib Jørgensen

Design: Mads Winther
Layout: Hans Mathiasen

Distribueret af Dacapo Records

Besøg www.dr.dk/mozart for mere information

Nordea Danmark-fonden er hovedsponsor for indspilningerne af de samlede Mozart-symfonier med Adam Fischer og DR UndeholdningsOrkestret.

DRS 14

randomness