Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Orkesterværker Vol. 2

Herman D. Koppel

Orkesterværker Vol. 2

Aalborg Symfoniorkester, Moshe Atzmon

Herman D. Koppel (1908-1998), with a direct link with Carl Nielsen, was one of the greatest Danish musical personalities of the twentieth century. Hard-working as a composer, pianist and teacher, and patriarch of a music dynasty that has become a Danish counterpart of the Bach family. His works are influenced by the Neo-Classicism of the inter-war years and models like Bartók and Stravinsky who combine a rigorous intellect with impulsive rhythms and jagged edges. Sometimes there is a touch of jazz, which was a great preoccupation of Koppel's in the 1930s. His compositions include seven symphonies, four piano concertos, one cello concerto, an opera based on Shakespeare's Macbeth, chamber music, piano music and songs.

Køb album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
69 min.

Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau, gennem tre generationer og utallige stilarter.
Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægte¬par, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emmigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. tusindvis af fattige østeuropæiske jøder.
Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver allerede før han var født, så den førstefødte kunne blive pianist. Herman begyndte at spille som fem-årig. Som 17-årig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, ved en optagelsesprøve, hvor na¬ti¬o¬nalkomponisten Carl Nielsen sad i bedømmelsesudvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen, og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gen¬nemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og for Koppel blev Carl Nielsen et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.
Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offentligt. Bortset fra instrumentationslære forblev han autodidakt som komponist.
Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af udenlandsk modernisme - Stravinskij og Bartók især - og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigsti¬dens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1998), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Rii¬s¬ager (1897-1974)
Koppel arbejdede i 1930'erne med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, revy og filmmusik, og tog på mange måder afstand fra traditionerne. Det gjaldt også de jødiske (han giftede sig til sine forældres forfærdelse med en kristen dansk kvinde). Han begyndte at ernære sig som akkompagnatør, bl.a. for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader.
Koppels livsbane blev drastisk afbrudt, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske be¬sæt¬tel¬sesmagt iværksatte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slutning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.
Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instrumentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særligt prægnante er dem til gammel¬testa¬mentlige tekster.
Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlærer ved Konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 1978), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der domineredes af en moderat, neoklassisk modernisme. Den meget aktive periode efter krigen kulminerede i første halvdel af 1960'erne, hvor Koppel skrev nogle af sine største værker. Af dem har både oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) deres rod i krigsoplevelserne.
I 1960'erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner, Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters stjernesopran.
Herman D. Koppels musik blev i 1970'erne mere fortættet, og også som koncertpianist fornyede han sig. Helt op til 1990'erne fortsatte han med at udvide sit repertoire med sjældent hørte værker, bl.a. Schönbergs Klaverkoncert. Hans sidste kompositioner er fra midten af 1990'erne, og som pianist gav han koncerter indtil to år før sin død.
I betragtning af hvor alment kendt Herman D. Koppel og hele hans familie har været i Danmark i over et halvt århundrede, har hans større kompositioner været temmelig fraværende i publikums bevidsthed. Kun hans 3. Klaverkoncert er blevet opført nogenlunde regelmæssigt og også blevet pladeindspillet. Et så markant værk som oratoriet Moses henlå i over 30 år, før det blev genopført få år før Koppels død.
En karakteristik af Koppel som komponist kan lyde sådan: Forankret i det musikantiske, friere hvad angår både form og tonalitet, og undvigende overfor dogmer som dodekafoni eller serialisme. Koppels musik har ofte et stærkt rytmisk præg, og nogen kan høre en farvning fra jødiske traditioner i hans værker.
Koppel som symfoniker er det kun få, der har et tydeligt indtryk af, for ingen af hans symfonier har været indspillet før, eller været regelmæssigt på programmerne i danske koncertsale. Denne cd, den første i en komplet serie med symfonierne, giver os endelig et klarere billede af en af det 20. århundredes kendteste danske musikere, Herman D. Koppel.

Koppels symfonier

Koppel skrev i alt syv symfonier, i årene fra
1930 til 1961. Den 1. Symfoni, skrevet i 1930, betragtede Koppel senere som en svendeprøve, og både den og 2. Symfoni fra 1943 nedlagde han senere opførelsesforbud mod. 3. Symfoni er fra krigens mørkeste tid, skrevet i eksil i Sverige, mens nr. 4 kom til i 1946, året efter befrielsen. Den 5. Symfoni har været hans mest spillede, det er et ganske alvorligt værk fra 1955.

Symfoni nr. 1 kaldte Koppel for en svendeprøve\. Dens historie er dog ganske interessant for os idag.
Efter at have stiftet bekendtskab med Carl Nielsen tog Koppels musik en drejning i retning af det nye forbillede. Anerkendelsen var gensidig, og Nielsen skrev i november 1929 en smuk anbefaling: "Den unge Kunstner, Hr. Herman Koppel, har baade som Klaverspiller og Komponist allerede lagt saa ualmindelige Evner for Dagen, at det er mig en Glæde at give ham min varmeste Anbefaling.
Hr. Koppel, der nu gaar ud fra sit fire¬aarige Kursus, har været en Pryd for det kgl: Musikkonservatorium i disse Aar og jeg er overbevist om at en Studierejse til Udlandet netop nu vil være af den største Betydning for hans videre kunstneriske Udvikling, hvorfor jeg endnu engang giver ham min allerbedste Anbefaling og gode Ønsker med paa Vejen."
Anbefalingen udløste et rejsestipendium til Koppel, og bestyrkede ham i sine planer om at komponere en symfoni. Koppel havde allerede afprøvet andre af de store genrer, og skrevet en violinkoncert, en strygekvartet og en klaversonate.
Rejsen gik Tyskland, hvor Koppel brugte tiden på at komponere og gå til koncerter. Han havde det påbegyndte manuskript til symfonien med sig til Berlin, hvor han skrev 1. sats færdig i april 1930. 2. sats blev færdig måneden efter i Leipzig, og 3. sats blev færdig 1. november, hvor Koppel i"\

Release date: 
november 2002
Cat. No.: 
8.224205
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099990523
Track count: 
6

Credits

Recorded at Symfonien, Aalborg, 11-13 June and 6 October 2001 (No. 1) and 4-5 October 2001 (No. 2)
Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Knud Esmarch
Editing engineers: Knid Esmarch and Henrik Sleiborg
Mastering: Clemens Johansen

Publisher: Edition Wilhelm Hansen AS