Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1920-1930 Vol. 4

Den Danske Revy 1920-1930 Vol. 4

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
78 min.

1. Smil københavner
(M. Lauritz Howalt / T: Axel Andreasen; opt. 1927)
Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Fra Scala Revyen 1927 Smil Københavner\, Scala Teatret. Et optimistisk og fængende refræn skabt til at gå glad og nynnende hjem på efter en festlig aften i Scala Teatret. Taktfast blev den introduceret inden og under den flotte finale, der i teatrets sædvanlige stil var sat op med duperende ødselhed.

2. Den hvide sne
(M: Jean Lenoir / T: Mogens Dam; opt. 1927)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1927 "Smil Københavner", Scala Teatret. Et alvorligt emne som kokainmisbrug viser her Livas format som visesanger. På ægte og overbevisende måde kunne hun også give udtryk for en dyb medviden om det bitre og smertelige i tilværelsen. Billig sentimentalitet lå hende fjernt.

 

3. Jeg er ligeglad over det hele
(M: Lauritz Howalt / T: Axel Andreasen; opt. 1927)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1927 "Smil Københavner", Scala Teatret. Dette år demonstrerede Liva Weel sit store sceniske format ved at medvirke i tre operetter og to revyer. I denne revy optrådte hun bl.a. i en festlig rolle som syngepige i "Bakkens Hvile". Uden anelse om, at hun fem år senere i filmen "Odds 777" skulle "spidse munden" i samme rollefag, gi'r hun den her hele (b)armen.

4. Da fut da da fut (Vi leger lokomotiv)
(M: Harry Warren / T: Johannes Westermann; opt. 1927)
Holger Pedersen og Knud Heglund

Fra Apollo Revyen 1927. Apollo Teatret. I programmet annonceret som "Spøgelsestoget i Fjerritslev". I dagbladet BT's anmeldelse stod bl.a. at læse: "Tyve fremkaldelser! Bjerge af blomster! Trampen og bravoråb 1ænge efter at jerntæppet var faldet. Lykkelige teaterdirektører, der kan gå hjem med disse herligheder som sidste indtryk af en premiere - og se alle lygter, de passerer i den regnfulde sommeraften stråle i et rødligt skær ... En sådan succes blev Apollo Revyen i aftes, uimodsigeligt, uomstødeligt."

5. Så ser jeg Josephine
(M: Jim Cowler / T: Aage Steffensen; opt. 1928)
Carl Fischer

Fra "Gøglervognen", Tivoli 1928. Visen omhandler Josephine Baker, der ved sin sensationelle optræden kun iført et bananskørt vakte enorm interesse. Poul Henningsen stod temmelig alene med sin opfattelse af hende som et rent naturbarn. De fleste havde kun blik for hendes erotiske udstråling, blandt dem var denne vises forfatter og - Carl Fischer.

6. Det var kaninen der begyndte
(M: Jules Sylvain / T: Aage Steffensen; opt. 1928)
Holger Pedersen

ra Apollo Revyen 1928. Apollo Teatret. For første gang transmitterede Statsradiofonien en Apollo Revy. Bladet Radiolytteren fra den 17. november bragte en omtale af forestillingen med billeder og beskrivelser af revyens 15 afdelinger. Om 5. afdeling hedder det: "Og så kommer det store øjeblik, da hr. Holger Pedersen viser sig som Cowboy på Saltholm og holder en konference om kaninavl med det såre træffende udgangspunkt: "Det var kaninen der begyndte". En ustyrlig morsom vise med samme refræn danner afslutningen på denne scene".

 

7. Nu skal vi hjem i buret
(M: Lauritz Howalt / T: Aage Steffensen; opt. 1928)
Holger Pedersen og Knud Heglund

Fra Apollo Revyen 1928. Apollo Teatret. I Radiolytterens beskrivelse af forestillingens hændelsesforløb  fremgår det, at 14. afdelingbestår i en fællesentré af Holger Pedersen og Knud Heglund, og at denne begivenhed, der ikke går stille af i teatret, sikkert vil give genlyd ud til lytterne. Herefter følger finalen, hvor orkestret ved hydraulisk tryk hæves fra orkestergraven til niveau med scenen og deltager i den almindelige larm og jubel. Refrænet her, der er blevet en revyklassiker, må have været formidabelt at gå hjem på.

8. Rådhusuret pudses
(T: Storm P.; opt. 1928)
Robert Storm Petersen og Christian Arhoff

Fra Co-Optimist Revyen "Alle Ni" 1928. Riddersalen. "Hamlet og andre Småting". Blandt Storm P's udtalelser om sin virksomhed som scenekunstner kan man bl.a. læse denne: "Alt, hvad der foregår på et teater, deler jeg i tre ting: kunst, skæg og ballade". Af et dagblads populære tegning med tekst "Dagens flue" fremgår denne billedtekst: "Hvorledes får De ideerne til Deres revyer? - Hvilke ideer?".

9. Fidivous
(M: Jacob Gade / T: Thorsten Larsen; opt. 1928)
Carl Fischer og Osvald Helmuth

Fra "Hist og Her" Efterårsrevyen 1928. Hos Carl Fischer. Dette år overtog den rutinerede Carl Fischer og stortalentet Ovald Helmuth den lille scene, der som nabo til "Lorry" engang havde heddet "Billigheden", senere "Thalia" og nu altså "Hos Carl Fischer". Fischer kom fra Nørrebros Teater, hvor Jacob Gade uden held havde forsøgt sig som direktør. Med sig havde Fischer denne vise, der giver anvisning på en form for trøst under modgang, og modgang havde også han og Helmuth. Deres periode som teaterdirektører varede kun et års tid.

10. En er for lille
(M: Billy Morris (Edvard Brink) / T: Alfred Kjærulf; opt. 1928)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1928 "Omkring Hesten", Scala Teatret. Om denne vise skriver Edvard Brink i sine erindringer, at han i nogle år havde haft melodien liggende i skrivebordskuffen, indtil Alfred Kjærulf fandt på refrænet. Visen var tiltænkt Liva, men hun refuserede den. Til gengæld blev Ernst Rolf interesseret. Han fik udarbejdet ti vers og opnåede en enorm succes ved lanceringen i Stockholm. Liva ville dog stadig ikke give sig, men da hun til sidst under stort pres alligevel indvilligede, skete det på bekostning af venskabet med visens forfatter. Blandt de mange begejstrede anmeldelser, hun fik på trods af hendes negative forventninger, blev det bl.a. fastslået, at "Liva sang aftenens bedste vise, og den gjorde en sådan lykke, at tilhørerne syntes at ville lære den udenad ved premieren. De sang med, stampede rytmen og takten og forlangte den gentaget, til de kunne teksten. Det blev en meget stor succes, en vidunderlig lille perle."

 

11. Jeg pudser Deres hånd madam
(M: Ralph Erwin / T: Axel Andreasen; opt. 1929)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. I anledning af en radiotransmission den 22. juni bringer bladet Radiolytteren beskrivelser af forestillingens enkelte numre. Om dette kan man læse: "Aftenens første store oplevelse er Carl Alstrup, der som agent Nielsen synger en utrolig grinagtig parodi på vinterens schlager "Ich küsse Ihre Hand Madame"." Sangen, der blev et stort internationalt grammofonhit, bl.a. indsunget af Richard Tauber, blev herhjemme lanceret af den meget populære koncert- og kabaretsanger Fritz Berger.

12. Vidunderlig
M: Walter Donaldson / T: Thorsten Larsen; opt. 1929)
Gerda Madsen

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. I denne forestilling debuterede Gerda Madsen som revyskuespiller, og det gav anledning til, at tidsskriftet "Teatret" betegnede hende som aftenens hovedoplevelse. "Næppe nogensinde har på dansk en indsmigrende melodi svøbt sig mere kærtegnende om en i og for sig ligegyldig tekst end i fru Gerda Madsens foredrag af denne vise. Det var visekunst, man ellers kun hører hos de på sangens område langt mere musikalske svenskere. En oplevelse, rigelig aftenen værd". Denne succes gav hende tilnavnet "vidunderlig".

13. Kom og slik solskin
(M: R.W. Heymann / T: Mogens Dam; opt. 1929)
Carl Alstrup og Gerda Madsen

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. I denne vise optræder Alstrup som en kunstmaler, der er sat på gaden med sit indbo. Efter en dialog med den forbipasserende Gerda Madsen følger sangen med det indbydende refræn. Dette fløjtes og danses i slutoptrinet, hvor Alstrup, ifølge en samtidig beskrivelse, "spiller en så strålende pantomime, at ikke alene publikum må overgive sig på nåde og unåde, men selv hans partner Gerda Madsen, der som regel falder helt ud af rollen som følge af Alstrups overraskende påfund og mimik."

 

14. Åh jeg er så glad for bedstemor kan svømme
(M: Walter Kollo / T: Mogens Dam; opt. 1929)
Marguerite Viby

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. Marguerite Vibys første grammofonindspilning. På scenen kunne man ifølge bladet Radiolytteren opleve hende som "Den sprælske og humørfyldte Marguerite Viby, der synger og danser visen om byens alleryngste bedstemor." Ifølge programmet optræder hun som datter-datteren.

15. Rullekonens mand
(M: Frank Crummit / T: Axel Andreasen; opt. 1929)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. I et sceneri, der forestiller Købmagergade ved Regensen og Rundetårn, kommer rullekonens mand, ved navn Florian, trillende med en lille vogn indeholdende en kurvfuld rulletøj og afleverer ifølge et samtidigt referat "en af sine fænomenale monologer, synger en vise og vrøvler videre".

16. Sonny Boy
(M: DaSylva, Brown og Henderson / T: Mogens Dam; opt. 1929)
Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Fra Scala Revyen 1929, Scala Teatret. Programmet anfører, at dette nummer er en dansk udgave af det første verdensomspændende filmbårne hit formidlet af Al Jolson. Ingeborg Bruhn-Bertelsen undgik Jolsons rørstrømske spillestil og viste i stedet, at sangen kunne klare sig uden. Med sin lille "søn" (der for resten var en pige) ved sin side virkede hun troværdig og fjernt fra al banalitet. Allerede et par år forinden havde hun præsenteret denne populære sang i Scala Teatrets opførelse af den engelske jazzoperette "Sunny".

17. Ølhunden
(M: De Curtis / T: Poul Henningsen; opt. 1929)
Osvald Helmuth

Fra "På Hodet", Kritisk Revy i 2 akter. Nørrebros Teater 1929. Osvald Helmuth i rollen som en af Fælledens subsistensløse: "Valdemar Vridsløse" møder "Marius Vedkommende", der er blevet træt af sin borgerlige tilværelse og nu over en tår øl får gjort rede for tilværelsens egentlige værdier. Melodien, den italienske "Carmela" var også indsunget af bl.a. operasangeren Vilhelm Herold, men vakte betydelig større opmærksomhed i denne udgave, der blev Osvald Helmuths første store landsdækkende succes.

 

18. Nørrebro
(M: Axel Thingsted / T: Alfred Kjærulf; opt. 1929)
Olga Svendsen

Fra "På Hodet", Kritisk revy i 2 akter. Nørrebros Teater. En af forestillingens gennemgående figurer, "Marius Vedkommende", der efter mødet med "Valdemar Vridsløse" har anskaffet sig en bananvogn med henblik på en fri tilværelse, bliver opsøgt af sin kone, der bruger sine stærke overtalelsesevner i et forsøg på at få ham tilbage.

19. ABC-visen
(M: August Polenz / T: Mogens Lorentzen; opt. 1950)
Liva Weel

Fra "På Hodet", kritisk revy i 2 akter. Nørrebros Teater 1929. Ifølge programpunktet "Før og nu" bliver visen sunget af en moderne bedstemor til sit barnebarn. Tidsskriftet Teatret, der åbenbart havde ventet sig radikal nytænkning og bidsk satire, mente, at "når A/S PH har haft det ovenud originale påfund at anbringe fru Liva Weel kvidrende en ABC vise i tableau: Lænestol, stilkjole, sølvhår og barnebarn, så Oda Nielsen ikke behøver mere at ulejlige sig ind fra Fredensborg, tror vi tilstrækkelig at have fastslået denne revys ophøjede og særprægede kulturmission." Det bør måske tilføjes, at Poul Henningsen ikke var enerådende med hensyn til opsætningen af denne revy. Visen taler for sig selv i denne unikke fortolkning.

 

20.  Han fulgte med mig hele vejen hjem
(M: Sven Helin / T: Aage Steffensen; opt. 1929)
Liva Weel

Fra "På Hodet", Kritisk revy i 2 akter. Nørrebros Teater. I revyens næstsidste nummer forestiller sceneriet et kontor hos borgmester "Sagesløs", og visen former sig som et angreb på urimelige boligforhold. Det taktfaste refræn fortsætter i revyens finaleoptrin, hvor dekorationen skifter, og hele personalet synger PH's budskab "Og fandt De formen lidt for grov, så husk det var alvorlig sjov."

21. Kender De det?
(M: Kassel og Stitzel / T: Aage Steffensen; opt. 1929)
Holger Pedersen

Fra Apollo Revyen 1929. Apollo Teatret. Alene "Gissemands" enorme popularitet var et så stort aktiv for dette teater, at BT's anmelder kunne skrive: "Der er noget velgørende ved at gå til premiere i Apollo Teatret. Man er bogstaveligt assureret mod at komme til at overvære en fiasko." Og videre: "Der er først og fremmest den dejlige Holger Pedersen, hvis humør er en sand nationalformue, hans vidunderligt naturlige foredrag og hans næsten uhyggelige sympati fejrede triumfer."

 

22. Visen om "det"
(M: Ryge Jensen / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1937
Ludvig Brandstrup

Fra "Et Sommeraftensspil", Betty Nansen Teatret 1929. Når Co-Optimisternes leder Ludvig Brandstrup annoncerede, at han ville "kvæde" en vise, dækkede udtrykket, at han kendte til sine ringe sanglige kvalifikationer, men til gengæld kunne byde på en omhyggeligt gennemarbejdet fortolkning. Visen her, der nærmest bliver fortalt, er et eksempel på Brandstrups veludviklede pointeringsevne. Klaverakkompagnementet lader ane, at der faktisk er komponeret en melodi til teksten, den får dog ikke en chance overfor Brandstrups foredragsteknik. Han er selv i besiddelse af "Det".

"\

Release date: 
januar 2000
Cat. No.: 
DCCD 9807
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099980746
Track count: 
22
randomness