Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1920-1930 Vol. 1

Den Danske Revy 1920-1930 Vol. 1

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. I De glade Tyvere" var den dominerende revyscene Scala, hvis overdådige showprægende opsætninger var umulige at leve op til for de andre scener. Det var årtiet hvor nye navne som Marguerite Viby, Storm P., Liva Weel og Osvald Helmuth gjorde deres entré på revyscenen."""

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
77 min.
  1. Dukke Lise
    (M: Elith Worsing / T: Ludvig Brandstrup;opt. 1920)
    Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Fra Tivoli Revyen 1920, “Byen rundt med linie 19-20”, revyfarce i 1 forspil og 2 akter. Tivoli Sommerteater 1920. Siddende på en overdimensioneret bænk illuderede Ingeborg Bruhn-Bertelsen en lille pige med sløjfe i håret og fine knapstøvler. Dukken, hun havde på skødet, var af samme grund på størrelse med et mindreårigt barn. Succesen var overvældende. “Hun er yndig, klog og sikker – og dog så dejlig ukrukket”, lød det bl.a. i de meget rosende anmeldelser.

  1. Den tog Iversen med, da han gik
    (M: Edvard Brink / T: Paul Fischer;opt. 1920)
    Soffy Damaris

Fra Fønix Revyen “Dejlige Danmark” eller Sommerrejsen 1920, Fønix Teatret 1920. Ifølge dagbladet Socialdemokraten var det “En revy fyldt med ynde, skønhed og humør” og bladets anmelder fortsatte: “På spindesiden brillerede Soffy Damaris. Hun er absolut en dame med talent. Med djævleblændt underfundigt humør sang hun med sin lidt hæse stemme en vise om Iversen, som gjorde vanvittig lykke.”

  1. Det er ikke manden
    (M: Georg Rygaard / T: Aage Steffensen;opt. 1920)
    Carl Alstrup

Fra “Hallo Amerika”, Revykomedie i 3 akter. Scala Teatret 1920. Forestillingen, der blev en af de mest langvarige succeser i teatrets historie, startede ellers med panik på premiereaftenen, hvor der udbrød brand på scenen, da tæppet gik op for sidste akt. Hvad der kunne have udviklet sig til en katastrofe blev forhindret af det nyligt installerede sprinkleranlæg. Efter en omfattende istandsættelse blev forestillingen

genoptaget dog uden den knaldeffekt fra Alstrups seksløber, der kunne have været årsag til branden. “Nu da Alstrups gnist i revyen er strøget, er der ikke gnister tilbage i meget”, mente “Blæksprutten”, dog nok mest for det interessante rims skyld. I denne forestillings store gennemgående rolle viste Alstrup sig endnu

engang som landets suveræne komiker og visesanger.

  1. En lille skat med pagehår
    (M: Edvard Brink / T: Alfred Kjærulf; opt. 1921)
    Soffy Damaris

Fra “Ekspeditricen”. Folkekomedie af Alfred Kjærulf og Robert Schønfeld. Fønix Teatret 1921. Ifølge BT’s anmeldelse af denne forestilling var Soffy Damaris mere tindrende morsom end nogensinde, hvad enten hun sang eller dansede, fortalte chaufføren, at han måtte have støv i karburatoren, eller tilbød at blive hjulbenet på stedet, hvis hun løj.

  1. Sofie fra Pustervi’e
    (M: Kai Holck-Stilling / T: R. Schønfeld ogAlfred Kjærulf; opt. 1921)
    Holger Pedersen

Fra “Familien Schumacher”, Københavnerkomedie af Robert Schønfeld og Alfred Kjærulf. Apollo Teatret 1920. Det gamle “Tivoli Varieté” skiftede med denne forestilling navn til Apollo Teatret, men ellers var alt ved det gamle. Uden egentligt handlingsforløb, hvad det sædvanlige publikum heller ikke forventede, morede man sig storartet over denne scenes folkekære skuespillere. Ifølge Ekstrabladets anmeldelse

var aftenens glansnummer “En idiotisk vise, som Gissemand sang så sindssvagt, som kun han er i stand til.”

  1. Ikke alene med hende
    (M og T: Aage Steffensen; opt. 1921)
    Carl Fischer

I den tidligere Industribygning på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade, der hvor restaurant “Frascati” senere satte præg på gadebilledet, var der oprindelig et lokale med en diminutiv scene, der egnede sig til kabaretforestillinger. Stedet hed Bonbonnieren, og her opførtes i 1921 for første gang en revy, der sikkert ikke uden grund kom til at hedde “Den lille Revy”. I den deltog seks skuespillere bl.a.

Storm P. og Chr. Arhoff men ikke mindst Carl Fischer, der de følgende år fik befæstet sit ry som Danmarks uartigste visesanger.

  1. Man går i fare
    (M: Henry Richards / T: Aage Steffensen;opt. 1921)
    Carl Fischer

Fra “Den lille Revy”. Vandretæppe i to akter af syv moderne revyforfattere plus J. L. Heiberg. Teater Bonbonniere 1921. Med Aage Steffensens tekster gik Carl Fischer lige til og ved enkelte lejligheder under stregen, når det handlede om tabubelagte emneområder. Frivoliteterne mildnedes dog af hans artistiske tungefærdighed og udtryksfulde mimik, der var så uimodståelig, at publikum overgav sig.

  1. Besøget på Grønland
    (M: Gaetano Lama / T: Thorsten Larsen;opt. 1921)
    Frederik Jensen

Fra “Sørens Far har Penge”. Lystspilfarce i fire akter. Nørrebros Teater 1921. I lystspillene og farcerne var der altid indlagt morsomme og satiriske aktuelle viser til Frederik Jensen. Om denne, der blev en af hans karrieres største succeser, lød det bl.a. i en dagbladsanmeldelse: “Når Frederik synger en revyvise, er der ikke andre på scenen, kulisserne, staffagen, de andre – alt glider bort – Frederik synger. Hans foredrag

og håndbevægelser former visen, og hans mimik giver den liv, og hans ben arbejder, så den i kåde spring vandrer ned til tilhørerne og præsenterer sig for hver enkelt med et lunt: “Vær elskværdig at le stærkt”.”

  1. Der er lys i lygten lille mor
    (M: Elith Worsing / T: Axel Andreasen;opt. 1921)
    Annie Hell

Fra “Solsikken”, Revy-Farce i to akter. Vinterpaladset. Tivoli 1921. Siddende på en nedslidt gadedørstrappe næsten som “den lille pige med svovlstikkerne” men her i gadelygtens skær, drømmer denne lille forarmede pige om en lykkelig fremtid for sig og sin mor. Sangen blev en af forrige århundredes mest populære. Annie Hell, der var døbt Anny Johansen, optrådte før 1920 under dette navn bl.a. i Norge. I midten af 20’erne medvirkede hun i et par revyer i Odense og var derefter i en årrække tilknyttet Viborg Sommerteater som hun ledede i samarbejde med Holger Fællessanger Hansen.

  1. Lille sommerfugl
    (M: Elith Worsing / T: Ludvig Brandstrup;opt. 1921)
    Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Fra Tivoli Revyen 1921 “Her og der”. Tivoli Sommerteater. Ifølge Berlingske Tidendes anmelder blev visen sunget i en herlig valmuedekoration, og frk. Bruhn-Bertelsen var “nydelig – men ikke mere primadonna end det kan tåles. Hun er fortræffelig ved stemme i år og hun fik en fin succes på sine viser, men det var mindre for ordenes skyld.”

  1. Peter Spillemand
    (M: Werner Kersten / T: Ingeborg Bruhn-Bertelsen og Flemming Lynge; opt. 1921)
    Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Endnu et nummer fra Tivoli Revyen 1921, hvor Ingeborg Bruhn-Bertelsen ligesom året før illuderer et barn i en overdimensioneret scenografi. Iført fint lyseblåt drengetøj med korte bukser synger hun visen ridende på en gyngehest.

  1. En lille go’ cigar
    (M: James Wilson / T: Alfred Kjærulf; opt. 1922)
    Carl Alstrup

Fra revykomedien “Alle veje fører til –”, Scala Teatret 1922. Blandt anmeldelserne kunne man læse: “Revyen på Scala fremtræder som en galla-, fest- og pragtforestilling grupperet om Alstrup. Følgen er, at han ingen har at spille med. Hele tiden vandrer han alene mellem al den pragt og alle de pigebørn. Karakteristisk er det, at når man endelig engang lader ham udfolde sig – i en fjollet cigarrullers kostelige

skikkelse – så er det i en monolog.” En vise hørte der nu også til og med et refræn, der siden er blevet til et folkeligt udtryk.

  1. Det var en knippelfin radise
    (M: Holck-Stilling / T: Aage Steffensen; opt. 1922)
    Holger Pedersen

Fra Apollo-revyen 1922 “Guldrammen”. Apollo Teatret 1922. Visen beskriver et eventyr med en ung frisk grønthandlerske, der i modsætning til Alstrups lille go’e cigar sammenlignes med et mere karsk naturprodukt. Ifølge Ekstra Bladets anmelder “Gissemands bedste vise i denne revy”.

  1. En lille rystedans
    (M: Edvard Brink / T: Alfred Kjærulf;opt. 1922)
    Soffy Damaris

Fra “Kamæleonen”, Fønix Revyen 1922. Fønix Teatret. Dagbladet Social Demokraten bemærkede

bl.a. i sin anmeldelse: “Sommerrevyen “Kamæleonen”, der i aftes lagde sine påskeæg i Fønix Teatrets rede, svarede til sit navn. Den indeholdt mange prægtige farver, men desværre mindre pletter og en del grå striber.” Om Soffy Damaris: “Hun gjorde vældig lykke med rystedansen, der omtrent vil nå “Pagehårets” popularitet.”

  1. Fra søndag nat til mandag morgen
    (M: José Armandola / T: Aage Steffensen;opt. 1922)
    Kaj Paaske

Fra “Bag de røde porte”. Moderne dyrehavsspil i 7 afdelinger. Sønderbros Teater 1922. Som Bakkens pjerrot fik Kaj Paaske sit livs største succes med denne vise, der blev årets landeplage. Visens popularitet blev genopfrisket i 1951 i filmudgaven af denne revy, hvor visen som gennemgående tema blev sunget af Lily Broberg. En anden af filmens bakkesangerinder Erika Voigt indsang den samme år.

  1. Jeg lille mand
    (M: Philip Stone / T: Thorsten Larsen;opt. 1922)
    Frederik Jensen

Fra “Sommer i By”. Billeder med tekst og viser af gamle og nye digtere i Danevang. Nørrebros Teater 1922. visen har undertitlen “Da Lockout’en var på sit højdepunkt” og retter satiren mod datidens politikere og notabiliteter bl.a. Georg Brandes, landstingsformand m.m. Fritz Bülow, Christian X og i al beskedenhed visesangeren selv.

  1. Talma
    (M: Ukendt/ T: Axel Henriques; opt. 1922)
    Frederik Jensen

Fra “Sommer i By”, Nørrebros Teater 1922. I denne vise går satiren ud over Carl Alstrup, komikeren der ville være tragiker og netop lige havde haft fiasko i den af Frede Skaarup finansierede opsætning af Shakespeares “Othello”. Forlægget til denne vise er kejser Napoleons ven Talma, den berømte tragiske skuespiller, der måtte indkassere sit livs fiasko under forsøg på at spille en komisk rolle. Med stor behændighed refererer Henriques til en vis Odille Hansen, en figur i en af Alstrups mest populære viser. Selvom melodien ikke er den samme, understreger Frederik Jensen elegant det specielle Alstrupske tonefald.

  1. Jomfru endnu
    (M: Ella Heiberg / T: Anton Melbye;opt. 1922)
    Jacoba Jessen

Fra “Sommer i By”, Nørrebros Teater 1922. “Coba” (hendes kælenavn) blev den sidste primadonna i Frederik Jensens regeringstid. Hun levede fuldt op til sin forgænger Kirstine Friis-Hjorth og havde den samme perfektionistiske holdning, som var nødvendig i samarbejdet med Frederik Jensen. Sprudlende af talent og temperament mestrede hun et ypperligt viseforedrag.

  1. 8 dage på landet
    (M: Henry Andersen / T: Johannes Westermann;opt. 1922)
    Carl Schenstrøm og Svend Nielsen

Fra “Sommer i By”, Nørrebros Teater 1922. Skuespilleren Carl Schenstrøm havde i flere år været fast tilknyttet Nørrebros Teater, da filminstruktøren Lau Lauritzen omkring 1920 lagde mærke til og anvendte den høje ranglede skuespiller, der med de kejtede bevægelser og det melankolske ansigtsudtryk kunne virke komisk i samspil med en lille trivelig person. Inden cirkusklovnen Harald Madsen viste sig at være den ideelle partner i en række film, der nu er blevet internationale klassikere, havde flere prøvet. Her danner “Fyrtårnet” par med Nørrebros Teaters eget bud på en “Bivogn”, kollegaen Svend Nielsen.

  1. Lille Sofus
    (M: Elith Worsing / T: Axel Andreasen, LudvigBrandstrup og Aage Steffensen; opt. 1922)
    Valdemar Schiøler Linck

Fra Tivoli revyen 1922. Revy-Farce i 2 akter. Tivoli Sommerteater. I en programnotits fra dengang spørges Schiøler Linck: “Hvis De ikke var knyttet til scenen, hvad ville De så være?” Hans svar var enkelt: “Skuespiller”. I visen her spiller han mor til et vanartet barn det er gået skævt for.

  1. Hils fra os derhjemme
    (M: Elith Worsing / T: Ludvig Brandstrup;opt. 1922)
    Christian Gottschalch

Fra Tivoli Revyen 1922. Revy-Farce i 2 akter. Tivoli Sommerteater. Som officer i den danske handelsflåde og stående ved skibets rat lancerede den populære Christian “Folkekær” denne sentimentale klassiker, der med det samme vandt genklang, blev solgt i tusindvis af klaverudgaver og i årevis spillet og sunget overalt.

  1. Maggidudi
    (M: Leon Bonnard (Jacob Gade) / T: LudvigBrandstrup; opt. 1923)
    Carl Alstrup

Fra Tivoli Revyen 1923. Tivoli Sommerteater. På grund af økonomiske kontroverser med Frede Skaarup lod Alstrup sig overtale af et bedre tilbud fra Tivoli uden at vide, at han netop på denne scene skulle hente en af sin karrieres største succeser. Som Maggidudis storebror kom han ind på scenen som en vandkæmmet forvokset dreng med sin umælende lillesøster ved hånden. Ifølge Social Demokratens anmelder var det forestillingens eneste egentlige revyvise, der af samme anmelder får denne beherskede tilføjelse: “ganske morsom til en kvik melodi.”

  1. Hvis lille pige er du?
    (M: Edvard Brink / T: Alfred Kjærulf;opt. 1923)
    Soffy Damaris

Fra “Patentstilladset”. Farce med sange i 3 akter. Fønix Teatret 1923. Af dagbladet BT’s anmeldelse fremgik det, at forestillingen “var vel nok mere vrøvlet, end politiet tillader, men takket være de indlagte viser og Soffy Damaris, der er den nordlige vendekreds’ vanvittigste fruentimmer, gled den ned alligevel, og endte

med en serie fremkaldelser, der fik kalkpudset til drysse fra loftet ned i pilsneren. Hvem kaa stå for Damse”, når hun danser krigsdans til et af Alfred Kjærulfs tossede refræner og den sidste schlager af Brink?”

  1. Lige ned ad gaden
    (M: Maurice Yvain / T: Ludvig Brandstrup ogPaul Sarauw; opt. 1923)
    Ingeborg Bruhn-Bertelsen

Fra “København i Kikkerten” Scala Teatret 1923. Dukke Lises mor skiftede dette år scene fra Tivoli til Scala. Berlingske Tidende skrev bl.a.: “Tænk at nogen troede, at den lille dame blot var en revy-dukke Lise! Hun, der ikke blot kan spille på alle strenge, men besejre helt, når man med sit ganske naturlige talent klimprer løs” og videre: “En ny revyprimadonna sprang ud – og hun var underfuld og dygtig.”

Release date: 
januar 2000
Cat. No.: 
DCCD 9804
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099980449
Track count: 
24