Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammermusik

Herman D. Koppel
Niels Viggo Bentzon

Kammermusik

Nicolaj Bentzon, Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet

Between Bentzon and Koppel (who along with Wagn Holmboe made up the indisputable composer triumvirate of Danish Music in the post-war era) there was a remarkable mutual respect and sympathy from early in the 1940s and throughout their lives, resulting at intervals in direct cooperation in the performances of music by both

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
53 min.

Bentzon & Koppel

Niels Viggo Bentzon er den af mine yngre samtidige jeg står nærmest. Jeg har opført flere af hans værker, alene eller - når det skulle til - sammen med ham (...) Så helt forskellige vi er, går vi godt i spænd (Herman D. Koppel i: Flemming Behrendts Fra et hjem med klaver, 1988). Sandt nok. Mellem Bentzon og Koppel (der sammen med Vagn Holmboe udgjorde dansk musiks uomtvistelige komponisttriumvirat i efterkrigstiden) eksisterede fra tidligt i 1940erne og livet igennem en bemærkelsesværdig gensidig respekt og sympati, som med mellemrum udmøntede sig i direkte samarbejde om opførelser af begges musik. Og dette så meget mere bemærkelsesværdigt som Niels Viggo Bentzon i almindelighed var temmelig isoleret i forhold til sine komponistkolleger.
Bentzons holdning til Koppels musik kom i øvrigt flere gange skriftligt til udtryk i form af anmeldelser og artikler i Dansk Musiktidsskrift. Blandt andet i en artikel med overskriften Tradition og fornyelse, hvori det hed: \Herman D. Koppel er i sine modne værker en ty¬pisk repræsentant for (...) fornyelse af traditionen på bred europæisk basis. Han er her lige langt fra pastichen som fra det stilistiske eksperiment, idet han fornyer sig gennem en omvurdering af sit forhold til fortiden." (DMT 1952). En ordlyd der interessant nok også lader sig anvende på dele af Bent¬zons egen produktion.

Herman D. Koppel (1908-1998)
Sideløbende med sin position som en af dansk musiks betydeligste komponister i efterkrigstiden var Koppel en af sin generations mest fremstående pianister med en lang og aktiv karriere både som koncertgiver og underviser (1955-78 som professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium). Han uddannedes som pianist, men var som komponist autodidakt - med Carl Nielsen, Stravinskij, Bartok og til dels også Hinde¬mith som væsentlige inspiratorer. Hertil kom impulser fra jazz og afrikansk musik, som han var kommet i berøring med via venskab med Bernhard Christensen. Frem til 2. verdenskrig komponerede han næsten udelukkende instrumentalmusik med karakteristisk brug af livlig rytmik og af et overvejende musikantisk præg under indtryk af tidens Neue Sachlichkeit. Koppels polsk-jødiske afstamning tvang ham til flugt og ophold i Sverige 1943-45, og dette tillige med en stigende erkendelse af krigens grusomheder satte sig mærkbare spor i hans kunst. Udtryksskalaen blev bredere og dybere - og musikken både voldsommere og inder¬li¬gere. Sideordnet med instrumentalmusikken kom nu også vokal¬musikken frem i forreste række, bl.a. i form af flere vægtige værker til bibeltekster samt operaen Macbeth. Derudover rummer værklisten 7 symfonier, mange instrumentalkoncerter, masser af kammermusik og en lang række soloværker samt musik for scene og film mv.

Niels Viggo Bentzon (1919-2000)
Hvor Koppels virke og værk i enhver henseende bar præg af omhu og grundighed, var Bentzons gemyt af en ganske anden impulsiv art og i perioder båret af en næsten vulkansk udfoldelsestrang. At komponere var for ham lige så naturligt og vigtigt som at trække vejret. Det begyndte i sommeren 1939, da Bentzon uden synderlige forstudier gav sig til at skrive en klaverfantasi, som han senere på året med stor succes opførte ved en DUT-koncert. Herefter fortsatte han med at komponere næsten uophørligt helt frem til det sidste leveår og skabte i løbet af de mellemliggende ca. tres år mere end 650 værker. Den kolossale produktivitet har nok været mere i søgelyset end det faktum, at der i denne imposante produktion indgår et stort antal værker, som i originalitet og kvalitet hører blandt de allerbedste i periodens danske musik.
Som Koppel var Bentzon en sjælden klaverbegavelse - om end ganske anderledes uorto¬doks og med årene næsten udelukkende i rollen som en frit fabulerende fortolker af egne værker. Uddannelsen omfattede hovedfagene klaver, musikteori og orgel og fandt sted på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han senere blev underviser i musikteori (fra 1960-88 som docent). Som komponist var han nærmest autodidakt. Og selv om hans musik allerede fra de tidligste år er påfaldende original og rummer en række karakteristika, som skulle forblive essentielle elementer i hans kunst, var ydre påvirkninger og impulser ikke til at tage fejl af: Først Carl Nielsen, Brahms og Hindemith, senere også Bartok og Stravinskij, og i årene omkring 1960 i nogen grad wienerskole-komponister som Schönberg og især Berg.
Værklisten omfatter helt overvejende instrumentalmusik, som fordeler sig over næsten alle genrer og besætninger (symfonier, instrumentalkoncerter, kammermusik, sonater etc.), men med særlig vægt på klavermusik og værker hvori klaver indgår (hvilket naturligvis afspejler udøveren Bentzon). En særlig position indtager hovedværket gennem de seneste årtier i hans virke, de 13 bind Det Tempererede Klaver (1964-96) omfattende i alt 624 enkeltsatser.

Værkerne

Koppel: Sekstet op. 36
"I foråret 1942 skrev jeg en sekstet (...) til Blæserkvintetten af 1932 og mig selv. Ved uropførelsen den følgende vinter sagde fløjtenisten Johan Bentzon: - Jeg forstår ikke, hvor du har den munterhed fra. Vi vidste jo alle sammen, hvad man efterhånden kunne forvente. Men det er ikke så simpelt at dystre omstændigheder skaber dystre værker - og omvendt. (...) Jeg havde i disse år aldrig svært ved at komponere. Musikken ladede sig op i mig og kom som regel hurtigt til udtryk, når først jeg begyndte nedskrivningsarbejdet (...) Man føler sig i den situation som et medium, skønt ikke viljeløst, for en uimodståelig, skabende, indre kraft." (Koppel i: Behrendts Fra et hjem med klaver).
Værket falder i tre satser. Førstesatsen er en hurtig modulopbygget march med vægt på rytme og livlige motivfigurationer og anlagt i enkel tredelt form, A B A'. Yderdelene er gennemsyret af en af insisterende march-rytme (fraregnet en kort epilog, tranquillo poco andante), mens midterdelen, der åbner med en sangbar hornmelodi, på flere måder kontrasterer hertil.
Anden sats er en indtagende, men ganske kort tredelt lyrisk pastorale og stilistisk i tydelig forlængelse af Carl Nielsen-traditionen; et indtryk der forstærkes af, at klaveret her spiller en ganske underordnet rolle i forhold til blæserne.
"I sidste sats er det det burleske og kapriciøse, der er i højsædet" kunne en ung Niels Viggo Bentzon berette i sin anmeldelse af værket i Dansk Musiktidsskrift kort efter uropførelsen. Under alle omstændigheder er det en rytmisk differentieret og melodisk prægnant allegro med satsangivelsen Gajo. Den er desuden kendetegnet af et perlende musikantisk med- og modspil mellem blæsere og klaver samt en flerleddet form med præg af rondo.
Sekstetten blev udvalgt til opførelse under verdensmusikdagene (ISCM) i København 1947 og er et af de mere hyppigt opførte kammer¬mu¬sik¬værker af Koppel.

Bentzon: Kvintet op. 116.
Selv om Blæserkvintetten op. 116, der er komponeret i marts-april 1958, bærer nummer 5, rummer værklisten kun tre forudgående kvintetter for denne klassiske besætning, heriblandt Variatio"\

Release date: 
september 2002
Cat. No.: 
8.224208
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099990820
Track count: 
11

Credits

Recorded at the DR Concert Hall 20-24 November 2000
Recording Producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer and editing: Lars Bruun

Cover Picture: Gunnar Aagaard Andersen "Kursiv billede" (1974)

This CD has been recorded in cooperation with DR