Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Nyt album indleder serie af indspilninger med Kuhlaus klaverværker

© Sabina Przybyla

Nyt album indleder serie af indspilninger med Kuhlaus klaverværker

På fredag den 7. maj udkommer nyt album, hvor pianist Marie-Luise Bodendorff kaster et nyt blik på Kuhlaus bidrag til klaverlitteraturen med friske, muskuløse fortolkninger.

Ny udgivelse
3. maj 2021

Friedrich Kuhlau er kendt som Beethovens stærkeste fortaler i Danmark og som manden, der skrev Elverhøj. Men Kuhlau var først og fremmest en pianist, hvis værker til instrumentet har deres egen dybde og karakter. Det nye album Værker for soloklaver, vol. 1 udgør første del af en ny serie, hvor pianist Marie-Luise Bodendorff (f. 1983) præsenterer et udvalg af Kuhlaus klavermusik, inklusive hans Divertissement, Op. 37, der ikke tidligere har været indspillet.

Marie-Luise Bodendorff er født i Augsburg i Tyskland, og lige siden hun begyndte at spille klaver som 5-årig, har Kuhlaus musik fulgt hende. Den nye serie af indspilninger markerer derfor et nært, personligt forhold til musikken, som indledtes allerede da Bodendorff debuterede med en bearbejdelse af Kuhlaus Sonatine i C-dur, op. 20 som også er at finde på det nye album. 

En tysker i Danmark

Friedrich Kuhlau flygtede som 24-årig fra Tyskland til København for at undgå en tvangsudskrivelse til Napoleons hær. Rejsen nordpå viste sig at være en af hans karrieres klogeste beslutninger, da det lykkedes ham at indynde sig i Danmarks musikalske og aristokratiske kredse, og han endte med at tilbringe resten af sit liv i landet som dansk statsborger.

Kuhlauhs musik havde alle den tidlige romantiks kendetegn på et tidspunkt, hvor dansk musik kun lige var ved at få øjnene op for dén musikalske udvikling. Hans bedste klavermusik er melodisk rig, den afsøger instrumentets store klangpotentiale og varierer sin tekstur fra det sarte til det overdådige.

Klaverkomponisten Kuhlau

Kuhlaus klavermusik kan inddeles i stort anlagte værker og værker til forbedring af teknikken hos amatører. Sidstnævnte høres på albummet i Kuhlaus tre Sonatiner, op. 20, der antageligt skrevet til undervisningsbrug, og som bevæger sig fra enkel charme til mere komplekse miniatureformater. Påvirkningen fra Beethoven høres tydeligt i Kuhlaus gennemkomponerede Divertissement i Es-dur, op. 37, mens hans første Klaversonate i Es-dur, op. 4 er skrevet af en ung komponist fortrolig med det moderne klavers klanglige potentiale og tidens musikalske modestrømninger.

Dacapo har tidligere udgivet en række indspilninger af Kuhlaus musik, både orkestermusik og værker hvor klaveret spiller en central rolle.
  • Friedrich Kuhlau

    Works for Solo Piano, Vol. 1

  • Friedrich Kuhlau, Otto Malling

    Klaverkvartet nr. 3 · Klaverkvartet i c-mol

  • Friedrich Kuhlau

    Violinsonater, vol. 2

  • Friedrich Kuhlau

    Klaverkvartetter 1 & 2

  • Friedrich Kuhlau

    Violinsonater vol. 1

  • Friedrich Kuhlau

    Elverhøj

  • Friedrich Kuhlau

    Klaverkvartetter

  • Friedrich Kuhlau

    Samlede Sonater for fløjte og klaver

  • Friedrich Kuhlau

    Musikken til skuespillet Elverhøj