Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ny podcastserie om Klaus Ib Jørgensens sangcyklus 'Moon-pain'

Ny podcastserie om Klaus Ib Jørgensens sangcyklus 'Moon-pain'

I dag udkommer første del af Poetisk Podcasts nye serie i fire afsnit om Klaus Ib Jørgensens hovedværk Moon-pain, der er udgivet som CD på Dacapo.

Navne
9. september 2020

I sit hovedværk, sangcyklussen Moon-pain, sætter Klaus Ib Jørgensen (f. 1967) lyd til seks digte skrevet af den portugisiske digter Fernando Pessoa (1888-1935). Sangene er skrevet i årene 2003-08 for mezzosopran og kammerensemble, og blev i 2009 udgivet som CD på Dacapo. 

I dag, onsdag den 9. september, udkommer den første episode af podcastserien Moonpain Revisited, som er produceret af Poetisk Podcast. Serien består af i alt fire afsnit, og udkommer én gang om ugen fra i dag på Poetisk Podcasts digitale platform

Podcastet Moonpain Revisited er en gengivelse af materiale oprindeligt samlet i Klaus Ib Jørgensens digitale litterært-musikalske oplevelsesrum omkring Moon-pain-sangcyklussen, skabt i samarbejde med en række medvirkende kunstnere. 

Månebeskinnede sange

Sangcyklussen er på én gang smuk og foruroligende musik til Pessoas drømmende, månebeskinnede (grænsende til månesyge) digte, skrevet i symbolistisk stil omkring 1. verdenskrig.

På albummet Moon-pain kan man høre sangcyklussens seks satser flettet sammen med to andre, beslægtede kompositioner: Goblin Dance (2005) for klarinet og klaver og Lisbon Revisited (2008); et soundscape af lyde fra Lissabons gader, Pessoas poesi på alverdens sprog og fragmenter af Moon-pain-musikken. 

Albummet kan streames her

Klaus Ib Jørgensens værk 'Moon-pain' udkom som CD på Dacapo i 2009.
  • Klaus Ib Jørgensen

    Moon-pain