Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ny playlist med kormusik fra Dacapo Records' katalog

Ny playlist med kormusik fra Dacapo Records' katalog

Med playlister fra Dacapo Records kan du gå på opdagelse i dansk musik i mange genrer.

Ny udgivelse
4. oktober 2021

Dacapo Records sætter i oktober måned fokus på den rige danske kortradition. I den anledning har vi sammensat en playlist ved navn Danish Choral, der præsenterer højdepunkter fra dansk kormusik.

På playlisten kan du lytte til prisvindende indspilninger fra Dacapo Records' katalog. Du finder både korklassikere af bl.a. Vagn Holmboe, Carl Nielsen og Per Nørgård samt nyere værker af komponister som Hanne Ørvad, Jesper Koch og Marianne Søgaard. Playlisten indeholder indspilninger med landets bedste kor. Lyt bl.a. til DR Vokalensemblet, Ars Nova Copenhagen, Musica Ficta, Theatre of Voices og DR Pigekoret.

Lyt til playlisten her.

Playlister til ethvert humør

Dacapo Records' katalog rummer mere end 600 forskellige udgivelser og for at give dig muligheden for at dykke ned i musikken på nye måder, arbejder vi med at kuratere playlister, hvor værker præsenteres i nye sammenhænge og under nye tematikker. Playlisterne kan findes på din foretrukne streamingtjeneste og tilføjes til dit bibliotek. 

Lyt også til playlisterne Vibrating Strings og Peaceful Piano, som præsenterer hhv. strygermusik og stilfærdig klavermusik, samt playlisterne Dreamy Orchestral Vibes og Experimental Manoeuvres med dansk orkester- og ensemblerværker i verdensklasse.

randomness