Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Guitarist Jonas Egholm modtager Léonie Sonning Talentpris 2020

Léonie Sonnings Musikpris © Millimeter Produktion

Guitarist Jonas Egholm modtager Léonie Sonning Talentpris 2020

Jonas Egholm har indspillet det nyeste album i Educate·S-serien, med nyskrevet kompositionsmusik for guitar rettet mod børn og unge. 

Navne
22. april 2020

Léonie Sonnings Musikfond uddeler hvert år en række talentpriser til unge komponister, dirigenter, musikere eller sangere fra Danmark og de andre nordiske lande. En af disse talentpriser går i år til guitarist Jonas Egholm (f. 1997).

På trods af sin unge alder har Jonas Egholm vundet flere konkurrencer i indland og udland, spillet med DR Symfoniorkestret, Sønderjyllands Symfoniorkester og Diamantensemblet mm., samt spillet adskillige koncerter i bl.a. Danmark, Kina, Japan og Tyskland. 

Jonas Egholm har indspillet det seneste album i serien Educate·S, Pieces for Guitar med nyskreven kompositionsmusik til børn og unge, rettet mod musikundervisning. Indspilningen udkom på Dacapo den 1. april og er baseret på nodeserien Educate·S, udgivet af det danske musikforlag Edition·S. I Educate·S-serien er der udover stykker for guitar også stykker for henholdsvis klaver, cello, violin, akkordeon og slagtøj.

Gratis download af musik og noder

Grundet den aktuelle corona-situation er mange børn og unge desværre forhindrede i at deltage i deres musikundervisning. Derfor tilbyder forlaget lige nu gratis download af hele Educate·S-nodeserien. Find noderne hos Edition·S.

Ligeledes tilbyder Dacapo i øjeblikket gratis download af de tre album med indspilninger af musikken. De tre album er også tilgængelige som streaming: Pieces for Guitar, Pieces for Violin og Pieces for Piano

Indspilningerne af Educate·S tilbydes som gratis download under corona-lukningen.
  • Ylva Lund Bergner, Jeppe Just Christensen, John Frandsen, Rune Glerup, Lars Hegaard, Jexper Holmen, Mette Nielsen, Finn Savery, Li-Ying Wu, Rachel Yatzkan

    EDUCATE·S – Stykker for guitar

  • Birgitte Alsted, Simon Christensen, Fuzzy, Eva Noer Kondrup, Ib Nørholm, Morten Olsen, Kasper Rofelt, Martin Stauning, Line Tjørnhøj, Nicolai Worsaae

    EDUCATE·S – Stykker for violin

  • Birgitte Alsted, Simon Christensen, Fuzzy, Eva Noer Kondrup, Ib Nørholm, Morten Olsen, Kasper Rofelt, Martin Stauning, Line Tjørnhøj, Nicolai Worsaae

    Educate·S – Stykker for klaver