James Blacks album Music Is Not Always Participatory er komponeret under - og inspireret af - den globale nedlukning som følge af coronavirussen. Umiddelbart inden havde James Black modtaget et arbejdslegat fra Statens Kunstfond, som gav ham økonomisk grundlag for at komponere. Her lød motiveringen bl.a.: 

”Hos James Black møder man et univers af virkelig galskab, hvor ’everything goes’. Hvor DIY-video, koreograferede håbløse optrin og præcist noteret partiturmusik – blandt meget andet – i en bevidst uskøn blanding udgør det samlede værk."

Resultatet blev et album som er formet af begrænsninger og flirter med fiasko, men som samtidig går i dybden med kunstneriske og udtryksmæssige grundbegreber.

Techno-track med operacitater

SHEL står som albummets prolog. Nummeret anvender Casio-keyboardets trommemaskinemønstre og demonstrerer desuden albummets mest iøjnefaldende brug af uendelighedsrækken, i form af Benjamin Brittens tonerække fra operaen Skruen strammes. Rækken bliver en roterende sekvens som derefter spilles i kanon med sig selv, så overlapningerne skaber kvasende dissonanser. 

”Tanken var at lave en slags techno-track, drop indbefattet,” fortæller Black. 

"SHEL er en hyldest til den electronica, som jeg elskede da jeg voksede op – Röyksopp, Air, The Books. Per Nørgårds 'Uendelighedsrække', operacitater og serielle procedurer kombineres med den uendelige lyd fra Casio-keyboardet. Videoen er en øvelse i og fejring af knaphed: bare mig selv, en kjole (inspireret af Robbie Williams), en paryk, nogle Buffalo sko, et kamera og en gang i en kontorbygning.“

James Blacks musikvideo SHEL kan ses nu på Dacapos YouTube-profil.