Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Dirigent og pianist Frans Rasmussen er død

Frans Rasmussen

Dirigent og pianist Frans Rasmussen er død

Den danske dirigent og pianist Frans Rasmussen er død – 76 år.

Navne
2. oktober 2020

Frans Rasmussen blev født i Aalborg i 1944 og uddannet som pianist og dirigent på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han senere blev docent. Han var elev af bl.a. Jørgen Jersild, der opfordrede ham til at optage dirigentstudiet.

Frans Rasmussen har været kapelmester på bl.a. Det Kgl. Teater og Den Jyske Opera, har dirigeret samtlige land­delsorkestre og været gæstedirigent i de fleste europæiske lande.

For sin indspilning af Carl Nielsens samlede korværker modtog Frans Rasmussen Grand Prix du Disque; han har været nomineret som Conductor of the Year 1986 af EBU og modtog DR’s Bolero-pris for igangsætningen af indspilningerne af Niels W. Gades samlede værker for solister, kor og orkester.

Siden 1988 havde Frans Rasmussen et tæt samarbejde med komponisten György Ligeti. Han stod i spidsen for DR Symfoniorkestret ved den danske førsteopførelse af Ligetis Violinkoncert, og han har givet koncerter i Europa med Ligeti og Asko Ensemble fra Amsterdam.

I 1997 stiftede han koret Canzone med hvilket han for Dacapo Records har indspillet romantiske korsange af Barnekow, Rung, Fabricius, Bechgaard og Malling samt Rued Langgaards Sinfonia interna.

Frans Rasmussen skabte sig desuden et navn som formidler af musik, både gennem foredrag og radio- og tv-udsendelser. I 2011 medvirkede han som dommer i DRs dirigentprogram Maestro.

Frans Rasmussen blev ramt af en hjerneblødning torsdag, oplyser familien til Ritzau. Han blev 76 år.

  • Rued Langgaard

    Sinfonia interna

  • Niels Otto Raasted

    Værker for kor a cappella

  • Peter Heise

    Tornerose

  • Christian Barnekow, Frederik Rung, Jakob Fabricius, Julius Bechgaard, Otto Malling

    Dansk romantisk a cappella

  • Nancy Dalberg

    Capriccio

  • Ivar Frounberg

    Orkesterværker

  • Mogens Winkel Holm

    Kammermusik

  • Bent Lorentzen

    Koncerter

randomness