Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Christina Åstrand spiller danske romancer fra kommende udgivelse i DR Koncertsalen og på P2

Christina Åstrand © Bjarne Stæhr

Christina Åstrand spiller danske romancer fra kommende udgivelse i DR Koncertsalen og på P2

På sin kommende udgivelse Romance præsenterer violinist Christina Åstrand en række sjældent hørte danske violinværker fra årtierne omkring århundredeskiftet. Den 22. november kan du høre hende spille et udvalg af værkerne fra albummet til Søndagssalon i DR Koncertsalen, samt live på P2.

Live
11. november 2020

Christina Åstrands nye album Romance udkommer den 20. november, og samler et personligt udvalg af sjældent hørte danske romancer, indspillet af Turku Filharmonikerne og Åstrand selv under ledelse af Jukka Iisakkila. 

Den 22. november kl. 11 spiller Christina Åstrand sammen med pianist Per Salo et udvalg af disse romancer for violin og klaver ved en søndagssalon i DR Koncertsalen, som også sendes direkte på P2. Tilsammen udgør de to musikere et af Danmarks førende kammerensembler Duo Åstrand/Salo, og ved koncerten præsenterer de et repertoire som især bringer os tæt på de syngende violins romantiske sjæl, ligesom P2-vært Esben Tange leder publikum ind i musikken og binder arrangementet sammen med fortællinger, fortolkninger og samtale.

Perioden omkring århundredeskiftet var en sand stjernestund for violinen, hvor adskillige danske komponister skabte et vidunderligt repertoire af korte, melodiøse stykker for violin. Ved koncerten vil duoen præsentere værker af August Enna og Niels W. Gade, samt romancer af Carl Nielsen og Ludolf Nielsen fra denne periode.

Disse værker er alle at finde på det kommende album, sammen med Otto Mallings Koncertfantasi og romancer af P.E. Lange-Müller, Louis Glass og Johan Svendsen - værker fra en tid, hvor violinen sang som aldrig før eller siden. 

Læs mere og køb billet her.

Christina Åstrand optræder på en række Dacapo-udgivelser – både som solist og som den ene del af Duo Åstrand/Salo.
  • Otto Malling, Ludolf Nielsen, P.E. Lange-Müller, August Enna, Carl Nielsen, Louis Glass, Niels W. Gade, Johan Svendsen

    Romance

  • Allan Gravgaard Madsen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen

    Nachtmusik · For Violin and Orchestra

  • Friedrich Kuhlau

    Violinsonater vol. 1

  • Friedrich Kuhlau

    Violinsonater, vol. 2

  • Niels W. Gade, P.E. Lange-Müller, Rued Langgaard

    Romantiske violinkoncerter

  • Niels W. Gade

    Sonater for violin og klaver