Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Anmelderfavoritter fra året der gik

Nightingale String Quartet © Julia Severinsen

Anmelderfavoritter fra året der gik

Flere af Dacapo Records' udgivelser fra 2021 har gjort sig flot bemærket i både den danske og internationale presse. Her kan du læse mere om nogle af de albums, som har modtaget topanmeldelser i det forgangne år.

Navne
5. januar 2022

I 2021 fortsatte Dacapo Records med at udgive både ældre og helt nyskrevet dansk musik. Adskillige udgivelser har gjort sig flot bemærket i både den danske og internationale presse og en lang række af årets albums har endda modtaget topkarakterer i forskellige medier. Her kan du se nogle af årets helt store anmelderfavoritter og se hvordan de enkelte udgivelser har gjort sig bemærket med udvalgte citater fra pressen.

Vagn Holmboe: Strygekvartetter Vol. 1
NIghtingale String Quartet

Den unge, danske strygekvartet indledte deres Holmboe-serie med denne anmelderroste udgivelse, som præsenterer Strygekvartet No. 1, 3 og 15. 

EDITOR'S CHOICE – Gramophone
"Nightingale String Quartet bliver efter alt at dømme Holmboes nye ambassadører" – Information
⭐⭐⭐⭐⭐ "Gribende fremførsler" – Fono Forum

Peter Heise: The Song Edition
Christian Westergaard, Elsa Dreisig, Bo Skovhus, Sofie Elkjær Jensen m.fl.

Pianist Christian Westergaard har tilrettelagt denne mastodont-udgave, som for første gang samler alle Peter Heises sange – næsten 300 i alt fordelt på 11 CD'er.

Ugens Album – DR P2 
"Sangerne, som Westergaard og Dacapo har samlet, repræsenterer det bedste inden for dansk sangtalent. [...] uden tvivl en sangkomponist af første rang. Anbefalet" – Gramophone
⭐⭐⭐⭐⭐ "Glimrende danske sangere udfolder sig – atten solister! Sangere, der med professionel omhu og indlevelse varetager opgaverne" – Gregers Dirckinck-Holmfeld
"Denne generøse udgivelse er en eventyrlig bedrift" – Publimus

Peter Heise: Drot og Marsk
Peter Lodahl, Johan Reuter, Sine Bundgaard, Det Kongelige Kapel, Michael Schønwandt m.fl.

Liveindspilning af Heises storslåede opera om de dramatiske begivenheder, der førte til mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade i 1286.

⭐⭐⭐⭐⭐⭐ "Operaen er virkelig en lækkerbidsken for musikelskere" – Flensborg Avis
⭐⭐⭐⭐⭐ "Du får ikke bedre dansk musikdrama end dette!" – Rondo Magazin

Friedrich Kuhlau: Works for Solo Piano Vol. 1
Marie-Luise Bodendorff

I første del af en ny serie kastede Marie-Luise Bodendorff et nyt blik på Kuhlaus bidrag til klaverlitteraturen med friske, muskuløse fortolkninger.

Årets 20 bedste klassiske albums – Politiken
⭐⭐⭐⭐⭐ "Den tyske pianist Marie-Luise Bodendorff fortolker med både spændstigt og perlende spil en række af Kuhlaus sonatiner" – Kristeligt Dagblad

Rued Langgaard: Music of the Abyss
Esbjerg Ensemble, Signe Asmussen

Kammermusik fra Rued Langgaards ungdomsår, som gennemstrænges af en mørk understrøm og illustrerer komponistens store, indre splittelse.

⭐⭐⭐⭐⭐⭐ "Detta är helt enkelt det vackraste jag har hört på mycket länge" – Sydsvenskan
"Strålende opført og indspillet" – BBC Radio 3

Bo Holten og Eva Sommestad Holten: Schlagt sie tot!
Malmö Operaorkester, Malmö Operakor samt solister

Førsteindspilning af operaen, der tegner et mangesidet portræt af en kompleks figur, som ændrede verden, nemlig reformationens kontroversielle frontfigur Martin Luther.

"Det er smukt og perfekt gennemført. En mønsterudgivelse" – Gregers Dirckinck-Holmfeld
⭐⭐⭐⭐⭐ "En udgivelse, der hører hjemme i enhver velassorteret operasamling" – Kristeligt Dagblad

Niels Rønsholdt: Country
Jakob Kullberg, Orkiestra Muzyki Nowej, Annekei, Szymon Bywalec

Niels Rønsholdt rykker grænserne for sin musik og genopliver countrygenren med en prisvindende koncert for syngende solocellist og kammerorkester.

Årets 20 bedste klassiske albums – Politiken
"Lad os bare få fyret konfettikanonerne af med det samme. Den indspillede udgave af cellokoncerten Country – bestilt af hovedrollen Jakob Kullberg – er så vellykket, at den sagtens kan bære en triumfbue af statuetter og rosende ord" – Seismograf

  • Niels Rønsholdt

    Country

  • Bo Holten, Eva Sommestad Holten

    Schlagt sie tot!

  • Rued Langgaard

    Music of the Abyss

  • Friedrich Kuhlau

    Works for Solo Piano, Vol. 1

  • Peter Heise

    Drot og Marsk

  • Peter Heise

    Peter Heise: The Song Edition

  • Vagn Holmboe

    Strygekvartetter vol. 1

randomness