Adam Fischer fylder 70 år
Dirigenten Adam Fischer fylder 70 år i dag. Dacapo ønsker stort tillykke og tilbyder 70 % rabat på indspilningerne fra hans tid som chefdirigent for DR UnderholdningsOrkestret.
Ungarskfødte Adam Fischer er uddannet på konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en efterspurgt dirigent inden for såvel opera- som koncertrepertoirer og har samarbejdet med en lang række førende internationale koncert- og operahuse.
Fra 1998 til 2013 var Fischer chefdirigent for DR UnderholdningsOrkestret, hvor han fokuserede på Mozart-repertoiret. Foruden alle symfonierne blev det også til indspilninger af operaerne af Mitridate, Lucio Silla og Idomeneo.
I dag hvor orkestret går under navnet Danmarks Underholdningsorkester, er Adam Fischer fortsat en krumtap og stærk initiativtager i orkestrets arbejde og koncertvirksomhed. Fra 2015/2016 er han desuden udnævnt til chefdirigent for Düsseldorfer Symfonikerne.
I anledning af af Adam Fischers 70-års fødselsdag tilbyder Dacapo 70 % rabat på alle enkelt-udgivelser med Adam Fischer.
Tilbuddet gælder kun i denne uge.