Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

75-året for Danmarks befrielse: Lyt til revysange fra besættelsestiden

Marguerite Viby og Erika Voigt © Revymuseet

75-året for Danmarks befrielse: Lyt til revysange fra besættelsestiden

Den 5. maj fejres 75-året for Danmarks befrielse. Den danske satire og revyscene spillede en væsentlig rolle under besættelsestiden, og lige nu fås Dacapos udgivelser med revysange med 60 % rabat.

Navne
29. april 2020

Årene 1940-45 markerer nogle af de mest dramatiske i Danmarkshistorien. Under Danmarks besættelse blev ytringsfriheden alvorligt indskrænket i form af pressecensur, der gjorde det muligt for besættelsesmagten at tilbageholde kritiske og tyskfjendtlige ytringer. Også teatercensuren blev skærpet, men revyen viste alligevel sin evne til at spille på det usagte som et bidrag til modstandskampen. 

Modstandskamp på revyscenen

Den tyske besættelsesmagts ekstreme følsomhed overfor satire førte til, at der blev vogtet over hvert talt og sunget ord fra danske revyscener. Det krævede derfor dyb indsigt i revyens væsen at give de satiriske tekster en vandtæt formulering, der var i stand til at imødegå presset fra de tyske myndigheder og samtidig gøre den danske revy til en væsentlig faktor i modstandskampen. 

På Dacapos udgivelser med revysange fra besættelsesårene finder man en række fine eksempler på, hvordan underfundighed og tvetydighed blev dansk revys stærkeste våben, især i Poul Henningsens historiske Man binder os på mund og hånd fra revykomedien Dyveke, som i al hast måtte ændres op til premieren i maj 1940. Det anti-nazistiske budskab blev camoufleret som en sang om erotik og ægteskab, men publikum i salen viste at hensigten var umisforståelig, ved at rejse sig op under sangens sidste strofe som et spontant udtryk for dansk modstand. 

Revysange med 60 % rabat

De fem udgivelser med revysange fra besættelsestiden er en del af CD-serien Den Danske Revy. Lige nu fås hele serien, også revysangene fra de foregående og efterfølgende år, med 60 % rabat i Dacapos webshop. Se hele kampagnen. 

Udgivelserne med revysange fra besættelsestiden fås lige nu med 60 % rabat, ligesom resten af CD'erne i serien "Den Danske Revy".
  • Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 1

  • Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 2

  • Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 3

  • Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 4

  • Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 5

randomness