Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

The Marriage of Heaven and Hell

Bo Holten

The Marriage of Heaven and Hell

BBC Singers, Bo Holten

For Bo Holten, the roles of composer and conductor are closely related. We meet him in both roles on this CD where the composer Holten is beautifully represented by his works for a cappella choir and also demonstrates his background as one of today's leading choral conductors. Bo Holten's choral songs to texts by William Blake show how excitingly a composer of today can write on the firm ground of tradition. Holten is thoroughly extrovert and never loses himself in complexity. His music has its very own sound and is something as rare as euphonious and balanced - yet still a little offbeat.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Total runtime: 
63 min.

Bo Holten
manden med de mange kasketter

Komponisten, dirigenten og projektskaberen Bo Holten er både i hjemlandet og internationalt kendt som en mand med mange talenter. En mand, der med held har givet sig i kast med flere forskellige musikalske løbebaner - en multikunstner, om man vil. Nærværende cd er et af mange håndgribelige beviser på Holtens spændvidde som komponist og dirigent, en dobbeltrolle, som Holten ofte har påtaget sig, og som der givetvis ikke vil blive færre af i fremtiden, da denne jongleren med kasketterne er blevet en del af Holtens kunstneriske profil. Faktisk opfatter han selv situationen som helt naturlig og skænker kun dobbeltrolle-aspektet en tanke, fordi andre har det med at sætte fokus på det. Direkte ad-spurgt siger han: Jeg gør det, jeg gør lige nu. Jeg ser ikke nogen af mine funkti-oner inden for musikudøvelsen som primære eller sekundære. Jeg er ikke først og fremmest dirigent eller komponist, men søger at være fuldt og helt til stede i det, jeg gør i det enkelte øjeblik. Kunstscenen i dag kræver specialisering, men personligt har jeg ikke haft behov for at finde en enkelt særlig niche.\
Bo Holten blev født i 1948. Han studerede fra 1967 musikvidenskab på Køben-havns Universitet og supplerede siden med fagotstudier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Fra 1975-82 fungerede han som musikanmelder på Week-endavisen samt som redaktør af Dansk Musiktidsskrift (1976-1979), og i samme periode begyndte han for alvor at etablere sig som komponist og dirigent.
Et væsentligt skæringspunkt i Holtens karriere var grundlæggelsen af Vokalen-semblet Ars Nova i 1979. Holten og Ars Nova valgte at specialisere sig i renæs-sancens vokalpolyfoni og i den nye kompositionsmusik, og både dirigent og ensemble opnåede hurtigt international anerkendelse. En række af Ars Novas cd-indspilninger vandt internationale priser, og omverdenens opmærksomhed var i det hele taget rettet mod Holtens meget personlige bud på renæssancens opførelsespraksis og klangbehandling samt på hans genopdagelser af ellers glemte renæssance-komponister.
Bo Holten forlod Ars Nova i 1996 og dannede kort tid efter en ny gruppe, Musica Ficta, med hvem han fortsætter arbejdet med vokalpolyfonien, men hvor repertoiret også udvides til lejlighedsvis at dække fx barok, romantik og dansk guldalder. Siden 1991 har han endvidere været gæstedirigent for BBC Singers.
Som komponist har Bo Holten vundet stor udbredelse både med sin vokal- og sin instrumentalmusik. Samtidig er han inden for det hjemlige miljø for ny musik ofte blevet opfattet som stærkt provokerende i sin modstand mod mange af de moderne strømninger i sidste halvdel af det 20. århundrede. Udtalelser som: "Størstedelen af al kompositionsmusik skrevet fra 1945 frem til årtusindskiftet anser jeg for parentetisk - ligegyldig," har ophidset sindene. Omvendt må man lade Bo Holten, at han har sat sig ind i sagerne, inden han har valgt at tage afstand fra dem. I løbet af 70´erne og 80´erne gjorde han på egen hånd og sam-men med Ars Nova et stort arbejde for at sætte sig ind i meget store dele af det eksisterende repertoire på området for ny musik, men han måtte til sin skuffelse konstatere, at kun Ligetis musik efter hans mening viste sig at have en længere holdbarhed end blot nyhedens eller eksperimentets interesse. Disse oplevelser fik ham til at lægge afstand til modernismen og dermed til selv - modigt vil nogle mene - at holde sig til en tonal kompositionsstil med fokus på de gamle dyder, hvor håndværket må være i orden, inden der kan skabes kunst. Selv siger han: "Modernismen har givet et alibi for at være amatøragtig. Rammerne for et givent eksperiment kommer til at sætte dagsordenen for det kunstneriske udtryk, og håndværket glider dermed i baggrunden. Regelbruddet bliver den største dyd."
Ved at bryde med modernismen og en hel generations selvforståelse er Bo Holten selv i forhold til tidens strømninger blevet en slags avant garde. Han er blevet provokatøren, der har kunnet få anmeldere og musikskribenter op af stole-ne og i blækhuset gang på gang. Pryglene har været mange, og den professio-nelle foragt har været til at få øje på - men Holtens musik er blevet opført og indspillet i et omfang, som det er meget få nulevende komponister forundt, og verden over er især Holtens kormusik ofte blandt det første skandinaviske reper-toire, som såvel amatører som professionelle kaster sig over.
Repertoiret favner bredt, såvel i forhold til egne kompositioner som i dirigentger-ningen, og både operaer, symfoniske værker, instrumentationer af andre kompo-nisters værker, kammermusik og vokalmusik strømmer fra Holtens hænder.
Selvom Bo Holten ikke har fulgt tidens krav om specialisering, er han dog som tidligere nævnt internationalt berømt for sit pionerarbejde (sammen med andre i det, han selv kalder 2. generation af dirigenter med særlig interesse for tidlig musik - en generation, der bl.a. også tæller Peter Phillips) i forbindelse med genopdagelsen af mange ellers glemte store komponister inden for renaissan-cens vokalpolyfoni (fx Gombert, de Wert og de la Rue). Med grundlæggelsen af Vokalensemblet Ars Nova skabte Bo Holten en fremragende gruppe, der mulig-gjorde et særdeles grundigt arbejde med dette repertoire. Cd-indspilninger førte til en forøget international interesse for netop Holtens varemærke: at forbinde den ellers traditionelt 'kølige' klang i vokalpolyfoni-repertoiret med noget varmere. Den på én gang lyse, varme og runde nordiske korklang kombineret med den engel-ske tradition for at skabe gennemsigtighed i den ofte komplicerede musik talte til mange, og Holtens internationale karriere som gæstedirigent over det meste af Europa begyndte at tage fart.
Blandt Holtens særlige fokusområder var og er dissonansbehandlingen. Holten arbejder ud fra en overbevisning om, at dissonanser fungerer som musikkens motor, som et form- og fremdriftsskabende element. Formen skabes af disso-nanstætheden og -placeringen, og disse tanker i kombination med den særlige nordiske klang, som Bo Holten kan skabe også i ikke-skandinaviske vokalgrup-per, har gennem årtier overbevist anmeldere og koncertgængere om, at Holten kan tilføre et hvilket som helst kor eller ensemble noget ganske unikt, som kan høres såvel i fortolkningen og fraseringen som i klangskabelsen.
Hvis Bo Holten overhovedet kan presses ind i nogen form for niche, må det udefra betragtet være kormusikkens. Som dirigent er han en internationalt berømt og ofte benyttet gæstedirigent for nogle af Europas førende professionelle kam-merkor og vokalensembler, og som komponist er hans kormusik særdeles ud-bredt i Europa og Amerika.
Alligevel hævder han, at hans forbindelse med vokalmusikken nærmest er en tilfældighed. Fra begyndelsen havde Holten ingen særskilt interesse for kormu-sikken, men den levende interesse for den tidlige musik førte videre til renaissan-cens vokalpolyfoni og dermed naturligt videre igen til kormiljøet. Selv betragter han stadig sin musikinteresse som mere generel, end mange måske opfatter den. Han ku"\

Release date: 
februar 2004
Cat. No.: 
8.224214
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
730099991421
Track count: 
11

Credits

Recorded at Temple Church, London 7 and 8 February, 2002
Sound Engineer: Paul Waton
Digital Editing: Philip Burwell and Philip Ashley
Producer: Michael Emery

This CD has been recorded in cooperation with BBC Radio 3